Det er sjældent, at måljægeren Steffen Højer oplever at blive sat af. Men inden OB's vanskelige udekamp i Esbjerg skete det - fynboernes trænerpar Troels Bech og Klaus Rasmussen pegede på bænken. Værsgo' at tage plads. Dér sad Højer så i de første 45 minutter - men ikke i de sidste. Og det skal OB være glade for. Steffen Højer blev nemlig tungen på vægtskålen i det tætte drama, og når det fynske hold i dag kan se selv på toppen af Superligaen, så skyldes det ikke mindst Højers næse for mål. Første halvleg var - den slemme vind og de barske byger taget i betragtning - en pragtforestilling, dansk topfodbold i sin bedste udgave og rasende underholdende. Blot kunne man ønske sig, at også Esbjerg havde scoret, for så havde oplevelsen været mere i balance med hændelserne på banen. OB åbnede kampen bedst - og som en sand mesterskabskandidat kørte fynboerne bolden hurtigt og beslutsomt rundt i fornemme mønstre, der satte hjemmeholdets spillere på hårdt løbearbejde. I den fase så man særdeles gode individuelle præstationer på begge hold, og en af dem, der sprang mest i øjnene, var OB's højreback Ulrik Vinzents, der var stærk i det defensive, og som også tilbød sig offensivt. Mens fynboerne dominerede halvlegens første halvdel, bl.a. ved at møde hjemmeholdet højt på banen, så overtog Esbjerg - som indtil da havde satset på dybe afleveringer til frontløber Fredrik Berglund - spillet frem mod pausen. Fynboerne kunne ikke holde grebet om midtbanen, og i det sidste kvarter var der nærmest tale om et massivt hjemmebanepres, temposat af Søren Barslund, og med to-bensskytten Jan Kristiansen i den afslutterrolle, han alt for sjældent tager. I aftes havde han, der brændte et straffespark mod AaB i søndags, tre: Et ved siden af mål, et på trekant-sammenføjningen fra en spids højrevinkel, og et - da OB var kommet foran - som fynboernes fremragende målmand Arek Onyszko reddede til Jan Kristiansens græstæppebankende fortvivlelse. For selvfølgelig skete der det, vi har set så mange, mange gange før: Det ene hold presser og 'tæver løs' - og det andet fiser af sted og scorer på en enkelt mulighed. Her skete det tre minutter før pausen, da Andrew Tembo fra højre side smed bolden ind i feltet, hvor den evige fighter Søren Berg var hurtigere på bolden end Esbjergs tøvende målmand Lars Winde - og Bergs hovedstødvip endte hos Mwape Miti, der på det nærmeste havde et par uger til at hovedstøde bolden i det tomme mål. Fra anden halvlegs start satte OB sin 'afsatte' topscorer Steffen Højer på banen i stedet for midtbanespilleren Esben Hansen og rykkede Søren Berg en anelse tilbage. Et smart taktisk træk, for det gjorde OB - midt i det fortsatte jyske offensive pres - mere direkte, mere giftig. For Steffen Højer gjorde to berøringer til to afslutninger - og to mål. Det første på hovedstød til 2-0 efter hjørnespark, det andet til 3-1 med et brag af et venstrebens-langskud sat ind på et kontrafremstød midt i Esbjergs utrættelige pres for at udligne. Jydernes svenske angriber Fredrik Berglund havde nemlig forinden reduceret til 2-1, da han udnyttede en af de sjældne misforståelser i OB's forsvar. Men Højers andet mål punkterede tydeligt Esbjerg-spillernes tro på at 'komme tilbage' på afgørende vis. De havde slidt og slæbt og investeret mange kræfter i at holde bolden på fynboernes banehalvdel, og ingen ville have fundet det urimeligt, hvis et enkelt af de nærgående forsøg havde givet udligning. Men Steffen Højer gjorde det altså umuligt - og Jakob Poulsens reduceringsmål i næstsidste minut var pynteligt, men reelt også uden betydning. Slukørede gik Esbjerg-spillerne til omklædningsrummet; de vidste, at de havde været med til at skabe en dejlig fodboldkamp - men hvem husker det i overmorgen.