Tanken om olympiske lege på dansk jord er så interessant, at kulturminister Brian Mikkelsen (K) vil se nærmere på en langsigtet strategi for at få verdens største idrætsbegivenhed til København i 2024. Derfor vil idrættens organisationer og Københavns Kommune i den nærmeste fremtid blive kaldt til møde med det ene punkt på dagordenen. »Forslaget er ambitiøst og spændende. Når vi taler om store idrætsbegivenheder, så er OL den største, og jeg støtter vores nationale olympiske komités langsigtede strategi, hvor OL i 2024 kunne være den ledestjerne, der kunne samle alle interessenter«, lyder meldingen i en pressemeddelelse fra Brian Mikkelsen. Godt for den nationale stolthed »Store idrætsbegivenheder har stor betydning, ikke mindst fordi de skaber en unik mulighed for at forme omverdenens blik på Danmark«, mener ministeren, der foruden hovedstadens repræsentanter vil mødes med Team Danmark, Idrætsfonden Danmark og Danmarks Idræts-Forbund. Det er ikke kun hovedmålet i form olympisk værtskab, men også processen for at opnå det, der er interessant for Brian Mikkelsen. Han erkender, at vi i Danmark hidtil ikke har været gode nok til at udnytte det store potentiale i store idrætsbegivenheder, sådan som eksempelvis Sydney gjorde det i forbindelse med OL i 2000. »Erfaringerne fra Australien viser os, at der er store afledte effekter for samfundet. Jeg oplevede selv i Athen, hvordan grækernes kompetencer og nationale stolthed blomstrede. Der er imidlertid også mange problemstillinger, som skal afklares, inden der tages en endelig beslutning«, lyder kulturministerens udgangspunkt for det olympiske møde. Beslutningen er det sværeste »Det er nu ikke særlig svært. I stedet for at mødes med os, skulle Brian Mikkelsen meget hellere sætte sig sammen med de relevante politikere og sammen med dem ganske enkelt beslutte, at Danmark skal gå efter olympisk værtskab. De kan bevilge pengene, der skal til - uden indiskutabel politisk opbakning, som eksempelvis den Sydney havde fra hele New South Wales, bliver det aldrig til noget«, siger Kai Holm, der som IOC's repræsentant i Danmark og formand for DIF er selvskreven deltager i kulturministerens møde. »Beslutningen er det sværeste. Alt det andet kan og vil vi gerne være med til. Intet lader sig imidlertid gøre, uden at staten bevilger hovedparten af pengene - men det tager vi selvfølgelig gerne til møde og fortæller ministeren«, forsikrer Kai Holm. At der bliver taget konkret fat på Danmarks muligheder som vært for selv de største arrangementer vækker selvsagt glæde i Wonderful Copenhagen, der satte netop den dagsorden med onsdagens konferencen 'Going for Gold'. »Det er mit klare indtryk, at konferencen skabte generel forståelse for, hvor vigtigt det er at tiltrække de store begivenheder. Derfor er det da rigtig positivt, at ministeren straks har taget handsken op«, siger administrerende direktør Lars Bernhard Jørgensen og peger ud over den skabte opmærksomhed på to forudsætninger, der efter hans mening skal opfyldes for at styrke Københavns position i denne sammenhæng: »Vi må hurtigst muligt gøre noget ved den multiarena - uden forsamlingshuset har musikken ikke noget sted at spille. Desuden er vi nødt til kun at skulle gå ét sted hen, når finansieringen skal på plads - meget går tabt i drøftelser, forhandlinger og forsøg på forlig mellem mange instanser«, konstaterer Lars Bernhard Jørgensen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Overraskende tæt gyser: 43 stemmer skiller nu kandidaterne i sydstat
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af David Mathias Klausen