De to tyske Schumacher-brødre dominerede søndagens formel 1 løb i Japan. Storebror og verdensmester Michael viste endnu engang klasse og vandt sin 83. VM-sejr foran lillebror Ralf, der blev nummer to. Ferraris overlegne stjernekører stak fra konkurrenterne tidligt i løbet og vandt med 14 sekunders margin til lillebror, som kører for Williams-BMW. Og den tyske stjernekører Michael Schumacher var overordentlig tilfreds med løbets resultat. »Vi har domineret hele året, og jeg havde heller ikke forventet andet her. Vi er bare super«, slog vinderen fast. Englænderen Jenson Button kørte sig ind på tredjepladsen for BAR-Honda.
Schumacher-brødrene indtog podiet
Lyt til artiklen