På en råkold aften med isnende vind kunne de danske tilskuere i Farum Park varme sig på en brillant dansk scoring efter perfekt opspil i U21-opgøret mod Tyrkiet - men målet rakte kun til 1-1, og dermed satte danskerne de første point til i EM-turneringen. Det resultat kunne Danmark være tilfreds med mod et boldsikkert og teknisk velfunderet gæstemandskab, der demonstrerede presspil af høj klasse. De hurtige, energiske tyrkere omringede danskerne på midtbanen, og manden med bolden havde det svært. Der skulle tænkes og spilles hurtigt for at komme frem til afslutninger. Tyrkiske fans Tyrkerne fik enorm støtte fra mange hundrede fans på tribunerne, hvor der blev skabt en fantastisk lydkulisse og stemning - og man kan forestille sig, at det bliver det samme gange fem i aften, når A-holdene mødes. Det var imponerende at se det tyrkiske pasningsspil på snæver plads, men tyrkerne manglede dog gennembrudskraft over for det danske forsvar, hvor Leon Andreasen og Daniel Agger viste deres talent og styrke. Det danske spil skulle være mere direkte og enkelt end modstandernes, og da hjemmeholdet kom foran i første halvleg, blev planen fulgt til punkt og prikke. Anfører Rasmus Würtz sendte Jonas Kamper af sted på højrekanten, og Brøndbywingens fine centring pandede Morten 'Duncan' Rasmussen i kassen til 1-0-målet. Forsvar svigtede Men så ramte 'laurbæreffekten' (manglende påpasselighed på grund af glæden over en scoring) danskerne. Opdækningen var mangelfuld, så Ibrahim Akin minuttet efter kunne udligne til 1-1. Her var den høje målmand Kevin Stuhr Ellegaard svigtet af sit forsvar og uden chance. Senere diskede Ellegaard op med et par storslåede redninger og udmærkede sig som en af de bedste. Morten Olsen havde frigivet Thomas Kahlenberg fra A-truppen til U21-holdet, og Brøndbyspilleren optrådte med entusiasme og offervilje ligesom holdkammeraterne, ikke mindst backen Jonas Troest, der i sit løb kan minde en hel del om ekslandsholdsstjernen Søren Lerby. Indstillingen var i orden, hvor begge hold havde chancer til sejrsmål efter pausen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Wegovy, jeg slår op
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























