I 1999 fik Christian Andersen 76 dage i trænersædet i FCK, inden han røg ud efter nederlaget i premieren mod Brøndby. Lige siden den fyring har det været uklart, hvorfor den kontroversielle træner blev fyret af den mindst lige så kontroversielle direktør i FCK, Flemming Østergaard. Hidtil har nederlaget til Brøndby fået den overvejende skyld for fyringen og de to parter har valgt at holde tæt med eventuelle ínterne stridigheder. Men nu er den våbenhvile for alvor brudt med Flemming Østergaards frontale angreb på Christian Andersen søndag aften i TV3´s Onside. For meget alkohol Ifølge FCK-direktøren var det Christian Andersens adfærd på en social tur med spillerne til Gran Canaria, der gjorde udslaget. Cheftræneren skulle have gået vel rigeligt til den med alkohol og damebekendtskaber og det var ikke noget som FCK-ledelsen kunne ignorere i længden. Christian Andersen afviser til gengæld alle beskyldninger fra Flemming Østergaard. Den nuværende træner i FCN siger, at han ikke kan fordrage sprut og han afviser også, at der skulle have været damebesøg på hans værelse. Hævntogt Christian Andersen mener at udtalelserne fra Flemming Østergaard er ren hævn fordi han for to uger siden udkom med en bog, hvor både Flemming Østergaard og Per Frimann - vært på Onside - bliver hårdt kritiseret. Frimann beskyldes for at have ødslet 140 millioner kroner væk i sin tid som AB-direktør, mens Flemming Østergaard beskyldes for at være kvalmende og selvoptaget. Flemming Østergaard siger, at han har valgt at stå frem med sine beskyldninger, fordi han og andre er trætte af gang på gang at blive angrebet af Christian Andersen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Hårdt presset Trump truer Europa med det store brud
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
-
Trump trækker 5.000 soldater hjem fra Tyskland
-
Du slipper ikke serien om de uopsigtsvækkende personer, før den er forbi
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























