De danske mestre fra FC København er kommet i norske problemer i Royal League, allerede inden det første spark i den ny skandinaviske fodboldturnering er taget. Ifølge norsk lovgivning er reklame for alkohol ikke tilladt i forbindelse med topsport, og derfor vil den øverste chef for Royal League i Norge, Olav Boksasp, ikke tillade, at de danske mestre spiller med deres sædvanlige Carlsberg-reklame på tøjet i kampene mod i Norge. »Det er fuldstændig uaktuelt at lade FC København overtræde norsk lov. Enten må de finde sig en ny sponsor eller spille i det normale tøj uden sponsor. Det har de fået klar besked om«, siger Boksasp til Bladet Tromsø. Beskeden er dog ikke modtaget videre positivt i FC København, hvor sportsdirektør Niels-Christian Holmstrøm siger, at københavnerne har det sponsornavn på trøjen, som det passer dem.
Reklame giver FCK problemer i Royal League
Lyt til artiklen