Der er intet eksotisk ved det nedslidte Randers Stadion, men så er det godt, at man har brasilianske José Mota til at sætte farve på de triste omgivelser med fodboldspil, der på mere end én måde var fra en anden verden i Randers' 4-0-sejr over Silkeborg. Det var José Mota, der med fornemme detaljer og to mål var hovedårsagen til, at lokalopgøret faldt ud til fordel for Randers, og det betyder samtidig, at FC Nordsjælland er henvist til den lidet attraktive sidsteplads i Superligaen. »Vi fokuserer mest på at komme over stregen, men det er nu alligevel rart ikke at ligge sidst i Superligaen mere«, sagde Randers-træner Lars Olsen efter kampen, hvor han havde stor ros til José Mota. Guldfugl skal have kontrakt Det samme havde klubbens direktør, Jakob Nielsen, der er parat til at give brasilianeren en kontrakt på to-tre år. »Vi mangler kun nogle detaljer. Han skal blandt andet have sin kone og sit barn herop, men det arbejder vi på«, sagde Jakob Nielsen, der betegner 25-årige José Mota som en investering, en guldfugl, der skal sælges videre om et par år. Jakob Nielsen vil ikke sætte et beløb på José Mota, men indrømmer, at brasilianeren er blandt de dyreste spillere, der har betrådt græsset i Randers. Flot fight Direktøren kunne sammen med 4.438 tilskuere se et Randers-hold, der spillede op til deres allerbedste. Holdet fightede flot, men ind imellem var der også polerede opspil, som man sjældent ser genereret af Randers-holdet. Efter 45 minutter stod der 3-0 måltavlen. Og efter 90 minutter måtte de fleste konstatere at 4-0 var i underkanten. Silkeborg havde reduceret deres 'kreativitet' i opspillet til at hælde lange, høje bolde op mod Iddi Alkhag, og denne primitive spillestil var let at trevle op for Randers-forsvaret anført af rutinerede Ralf Pedersen. Randers var langt mere direkte i deres spil, og der blev produceret chance efter chance. Det blev 1-0 på et flot langskud af Jesper Thygesen, inden José Mota med to sikre scoringer reelt lukkede kampen inden pausen. »Jeg er midt i et eventyr lige nu som spiller. Jeg er meget tilfreds med min egen indsats og glad for, at vi spiller bedre og bedre i Randers«, sagde José Mota efter lokalopgøret, hvor han blev hyldet som kampens spiller i et øltelt bagved Randers Stadion. Skål i øl på stadion Randers faldt ikke i kadence efter pausen. Den hårdtarbejdende angriber Karsten Johansen havde sit andet skud på stolpen, José Mota ramte også stolpen og måtte se et saksespark gå tæt over mål inden Jesper Thygesen med sit andet mål satte punktum kort før tid. Publikum i Randers kunne endelig hente støvede sange som »god tur hjem« og »legestue« frem fra gemmerne. Silkeborgs spillere derimod hang med hovederne efter kampen. »Det var ikke godt nok i dag, det må vi indrømme, men vi har før prøvet at tabe kampe, hvor vi efterfølgende har rejst os igen«, sagde Silkeborg-anfører Ulrik Pedersen. Randers-træner Lars Olsens hær, der blev omdøbt til Motas hær, skålede i øl, som havde de vundet et mesterskab. »Det er da klart, at folk er glade. Vi kunne have scoret dobbelt så mange mål og vi gav ikke en eneste chance væk i hele kampen«, sluttede Lars Olsen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Ukraines forsvar kan miste nøgleleverandør efter lækket samtale
-
»Om vi var enige om at få seks børn? Nej, nej. De er alle sammen smuttere«
-
Jeg kunne ikke lægge bogen fra mig
-
Rasende Trump vil intimidere Europa, men han har dårligere kort på hånden end tidligere
-
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Noa Redington
Kronik af Knud Peder Jensen
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Det føles mærkeligt at grine her. Og det viser, hvor stort hans talent er




























