28-årige Jerome Young skal til at se sig om efter et andet arbejde. Som verdensmester på 400-meter distancen lå en gylden fremtid ellers lige til højrebenet, men det hele byggede på snyd. Efter at Young i sommers for anden gang i karrieren blev taget for doping, er han nu for livstid udelukket fra al konkurrence. Det amerikanske anti-dopingagentur (USADA) har besluttet, at Jerome Young aldrig mere kommer i aktion på konkurrenceplan. Dermed følger amerikanerne det internationale atletikforbunds regler, hvor straffen for den anden forseelse er livstid. Har tidligere brugt doping I 1999 blev Young taget for misbrug af det forbudte steroid nandrolon og den skæbnesvangre anden test, der viste brug af epo, blev taget efter Golden League-stævnet den 23. juli i Paris i år. Jerome Young var den første sprinter indenfor atletikkens verden, der blev testet postiv for epo. Ellers er stoffet hovedsageligt blevet misbrugt af cykelryttere og andre atleter, der vil styrke deres udholdenhed. OL-guldet skal afleveres tilbage Young kvalificerede sig ikke til OL i Athen i år, men vandt guld i 4x400 meter i Sydney i 2000. Det hold - som inkluderede Michael Johnson - skal nu formentlig aflevere guldet tilbage, da den Internationale Olympiske Komité (IOC) har besluttet, at alle Youngs resultater fra 1999 og to år frem skal annulleres. Young løb i Sydney, uden at verden viste til hans positive test fra 1999. Det amerikanske atletikforbund havde nemlig besluttet ikke at gøre noget ud af den sag.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch




























