Andy Roddick er på hjemmebane i Houston, og den texanske støtte hjalp den 2.-seedede tennisspiller videre til semifinalen i Masters Cup. Adgangsbilletten blev sikret med en sejr på 7-6 (9/7), 7-6 (7/4) over Marat Safin i en næsten to timer lang kamp mellem to af sportens hårdtslående drenge. Safin missede tre sætbolde »Jeg føler, jeg var heldig at komme ud af det første sæt, men resten af kampen kan jeg ikke klage over. Jeg spillede godt på de gode point«, sagde Andy Roddick, der i 2. sæt havde tre sætbolde imod sig, men efter filosofien 'ét point ad gangen' altså fik afværget faren. Det efterlod den temperamentsfulde russer i et vredt udbrud, som endte med, at hans stakkels ketsjer måtte smage på det hårde underlag. Safin: Ikke min dag »Jeg kunne ikke slå ham her. Kunne I have forestillet jer, hvad der ville være sket, hvis jeg havde slået ham«, smilede Marat Safin ifølge turneringens hjemmeside med henvisning til amerikanerens hjemmebanestatus. »Jeg havde mine chancer, men desværre var det ikke min dag i dag. Men jeg er stadig i live, og jeg har en chance i morgen (i nat dansk tid, red.) mod Henman«, sagde Safin. Federer også videre Tim Henman, der er alderspræsident i selskabet, sikrede sig sin første sejr ved at slå argentinske Guillermo Coria, som ikke har spillet i lang tid på grund af en skulderoperation. 6-2, 6-2 vandt Tim Henman, og det holdt hans håb om en plads blandt de sidste fire i live. I den anden gruppe spillede Roger Federer, der vandt turneringen sidste år, også sin sidste gruppekamp, da han slog Carlos Moya 6-3, 3-6, 6-3. Federer: Moya var presset Den spanske spiller var tvunget til at vinde for selv at afgøre tingene, og det bar kampen præg af, sagde Federer. »Det var mentalt svært at gå ind til sådan en kamp, når jeg vidste, at jeg allerede havde kvalificeret mig, og at Carlos havde så meget brug for sejren. Det kunne virkelig ses på spillet. Jeg tror, at han kunne føle presset«, sagde schweizeren. Carlos Moya har dog en teoretisk chance for at gå videre, men det kræver, at Gaston Gaudio natten til lørdag besejrer Lleyton Hewitt, og det vil være en overraskelse.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Francis Fukuyama: Rubio sagde et ord, der afslørede Trumps virkelige projekt
-
Gigantisk bestseller: Filmrettighederne blev solgt, inden bogen udkom. Det forstår man
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Sportsredaktøren: Messis bodyguards fandt ud af blindgyden og har nu kurs mod en ufattelig stime
-
Dråben er, da han hører penisjoken
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
tema
tema




























