Både Schalkes Ebbe Sand og Hansa Rostocks Thomas Rasmussen kom på scoringslisten i 14. runde af Bundesligaen. Ebbe Sand indledte scoringen for sit hold, der vandt en flot 3-0 sejr ude over Bayer Leverkusen. Sejren betyder, at Schalke er på tredjepladsen i tabellen. Sekunder fra at blive matchvinder Thomas Rasmussen og Hansa Rostock hører til i den stik modsatte ende af tabellen, men kunne med en sejr forlade dumbo-pladsen. Og længe så det ud til, at Thomas Rasmussens mål i første halvleg ville række til sejr i Berlin, men i kampens sidste minutter udligende Hertha. Oprykkere klarer sig fint I bunddyndet hænger også danskerklubben Bochum, der tabte 0-1 ude mod oprykkerne Mainz. Tommy Bechmann fik et gult kort, kort før holdkammeraten Meichelbeck så rødt. Mainz klarer sig fint, og det samme gør en anden oprykker Bielefeld, der i eftermiddag imponerede med en 2-1-sejr hjemme over mestrene fra Werder Bremen. Sejren betyder, at Bielefeld er på sjettepladsen lige foran Mainz. Peruviansk indskifter scorede på ny Helt til tops strøg Bayern München efter en 3-1-sejr hjemme over Kaiserslautern. Her scorede den peruvianske sensation Paolo Guerrero sit fjerde mål i tre optrædener for Bayern - som indskiftningsspiller. Den 20-årige Guerrero slog sejren fast med sit mål til 3-1, der faldt få minutter efter, at han var blevet sendt på banen. Bayerns genkomst på toppen Bayern risikerer at blive stødt væk fra førstepladsen af Wolfsburg, der spiller i Hamburg søndag, men vil sikkert vide at fejre førstepladsen alligevel. For det er første gang, at holdet befinder sig dér, siden mesterskabet blev hjemført i forrige sæson.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Ibrahim Benli tog turen fra den anatolske højslette til Folketinget
-
Rockens førstedame var en stærk pioner - nu kæmper hun mod præsident Trump
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
80 år
Klumme af Anders Jerichow
INTERNATIONAL KOMMENTAR
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch




























