Afrikanske Kwadwo Poku sørgede for, at FC Midtjylland kan overvintre på Superligaens andenplads efter Brøndby. På SAS Arena i Herning hentede midtjyderne alle tre point i kampen mod Randers, der blev besejret med 2-1 via Pokus matchvindende scoring. Held og marginaler Randers spillede ellers bedst, men intet synes at kunne stoppe FC Midtjylland på hjemmebanen, selv om Randers havde bragt sig foran 1-0 på et mål af Mota. For først udlignede Michael Hansen for hjemmeholdet, inden Poku stjal rampelyset. »Vi havde heldet og marginalerne på vores side i dag. Vi hev de tre point hjem uden at spille prangende«, sagde FC Midtjyllands træner Erik Rasmussen efter kampen. Flot spil af Randers Randers spillede en flot kamp, hvor specielt Svenne Poulsen og Morten Lauritzen havde godt styr på den centrale midtbane. »Det var det bedste hold, der tabte i dag. Vi spillede generelt en bedre kamp end FC Midtjylland«, sagde Lars Olsen, der dog må overvintre under nedrykningsstregen. Randers var meget stærke på hele banen, og specielt Mota imponerede i angrebet, hvor han krydrede en flot præstation med et flot mål. Målet kom, efter Svenne Poulsen havde opfanget en fejlpasning fra FC Midtjylland, hvorefter han tog hele turen forbi to mand og spillede Mota helt fri. »Det var den bedste kamp, vi har spillet på udebane i efteråret, og jeg er meget skuffet over, at vi tabte«, var Motas kommentar efter kampen. Chance til syg Zidan Ret skal dog være ret, Mohamed Zidan skulle have scoret til sidst til 3-1 efter en kæmpechance. Og SAS Arena var da også klar til at hylde Zidan i hans jubilæumskamp nummer 50 og mulige afskedskamp. Men på nær et par farlige ryk til sidst, satte en i øvrigt syg Zidan ikke det store præg på kampen »Jeg har været syg de sidste tre-fire dage, men var klar til kampen i dag«, sagde Zidan efter kampen, hvor han i øvrigt ikke var interesseret i at svare på, hvor han spiller til næste år. »Jeg er stadig i klubben, og jeg ville gerne have scoret et mål til fansene«, fortsatte han om fansenes hyldest.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
»Om vi var enige om at få seks børn? Nej, nej. De er alle sammen smuttere«
-
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
-
Jeg kunne ikke lægge bogen fra mig
-
Rasende Trump vil intimidere Europa, men han har dårligere kort på hånden end tidligere
-
Hun bliver mødt af harsk kritik, når hun præsenterer sin lampe i udlandet: »Det er lidt vildt, at mange stejler så meget over det«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Noa Redington
Det føles mærkeligt at grine her. Og det viser, hvor stort hans talent er

Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























