Farvel til de store stadioner i Stockholm og Göteborg, farvel til finalebanen i Hamar i Norge - og goddag til et par svenske småbyer og en ny finalebane i det nordlige Italien. De ni baner i næste års grandprixserie i speedway - den løbsrække, der ender med kåringen af årets verdensmester - er udpeget. Cardiff i Wales og Parken i København bliver de to mest prominente baner, men ellers er der sket betragtelige ændringer i programmet i forhold til de seneste tre år. Det britiske selskab Benfield Sports International, der har rettighederne til at arrangere grandprixserien, har haft det som sit mål at placere grandprixerne i speedwaysportens storbyer. Men ser man på årets program, synes tanken at være opgivet - både Stockholm og Göteborg er gledet ud og er blevet erstattet af mindre byer med permanente baner. »Rent sportsligt betyder det intet, kvaliteten vil stadig være i top. Men selvfølgelig er det noget af et prestigetab«, mener den danske landstræner Jacob Olsen. Mange tilskuere Det var regnvejrsaflysningen i 2003 - det år, da Nicki Pedersen blev verdensmester - der reelt gav én dags-banen i Göteborg knækket. I år kom der ingen internationale tilskuere, ingen turde tage den lange rejse med risiko for endnu en aflysning. Og den samme type bane var ikke i stand til at samle tilskuere i Stockholm. I stedet køres der på to svenske klubbaner, hvor der traditionelt er mange tilskuere - og hvor den treårige løbsaftale vil medføre investeringer og moderniseringer. Også en ny finalebane er fundet. Hamar i Norge, hvor der blev kørt på den olympiske indendørs skøjtebane, erstattes af en bane i det nordlige Italien, som er landets speedwaycentrum. De danske kørere kender den godt, idet de bruger den som vinter-træningslejr - hvilket også sker i februar i det nye år. »Det allerbedste havde været en finale i Cardiff eller København, men det er ikke praktisk muligt, da begge baner er optaget af bl.a. fodbold«, siger Jacob Olsen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch




























