Efter at have spillet som lejesvend et halvt år i 1.-divisionsklubben AB føler Christian Lønstrup sig klar til at vende tilbage til Superligaen i det nye år. Den 33-årige FCK'er er blevet konfronteret med rygter om, at Herfølge skulle være interesseret i ham. Men han siger til Politiken, at han ikke endnu har fået henvendelser fra nogen klubber. Herfølge er angiveligt i færd med at sælge midterforsvareren Peter Hansen til svenske IFK Norrköping, og når der kommer penge i kassen, skal der givetvis investeres i spillere med erfaring og klasse, som kan forstærke holdet, der sluttede efteråret med en negativserie på syv kampe med kun ét point. Kamptræning Christian Lønstrup har kontrakt med FC København frem til 31. december næste år. Han blev lejet ud til AB for at få kamptræning på et højt niveau. AB vil gerne beholde ham, men først på et møde i næste uge med FCK-sportsdirektør Niels-Christian Holmstrøm forventer Christian Lønstrup at få afklaret, om mesterklubben vil bruge ham igen, leje ham ud på ny eller lave en aftale, som betyder, at kontrakten annulleres, så han kan skrive kontrakt med en anden klub. »Jeg vil gerne fortsætte i topfodbold to-tre år mere, og så skal jeg spille i forsvarskæden, ikke på midtbanen«, siger Christian Lønstrup, som går rundt med 'en hemmelig drøm'. Den handler om at spille sig til klubrekorden i FCK. Den har Michael 'Mio' Nielsen med 288 kampe. Christian Lønstrup, der har været med til at vinde DM-guld fire gange, sølv to gange og pokalturneringen to gange, er knap en snes kampe efter Michael 'Mio' på ranglisten. »Jeg har ingen problemer rent fysisk, men det vil nok være for hårdt for mig, hvis jeg skal tilbage og løbe en masse i en midtbaneposition«, siger han. Christian Lønstrup vendte hjem til FCK efter at have spillet i italienske Cagliari to og et halvt år, men nogle skader betød, at han blev 'slået ud af kurs' og ikke kunne fastholde en plads på FCK-holdet. AB på vej op »Det har været spændende at spille i AB, hvor der er mange unge, talentfulde spillere på vej til at blive noget, og inden for forholdsvis kort tid kan AB sikkert være i Superligaen igen«, vurderer Christian Lønstrup. Men hvis han skal nå at spille flere kampe i den bedste række, skal det nok være i en anden klub. Herfølge er altså, på rygtebørsen, nævnt - og FC Nordsjælland skal måske også bruge en erfaren mand til foråret? I Brøndby har forsvareren Auri Skarbalius talt om, at han ikke er tilfreds med at være reservespiller og få så lidt spilletid i Superligaen, som han har måttet nøjes med i efteråret. Skarbalius er også blevet nævnt som en god professionel type, der kunne være værdifuld i Herfølge, som skal slås for livet, når turneringen genoptages i marts. Brøndby-målmanden Karim Zaza, 29, bryder sig heller ikke om at sidde på bænken, og derfor har han ikke i første omfang sagt ja til at forlænge sin kontrakt. Den løber til 30. juni næste år.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Alexander Holm
80 år




























