Da det græske mesterhold, Panathinaikos, i lørdags spillede topopgør på udebane mod rivalerne fra Olympiakos Piræus - der vandt 1-0 på et frisparksmål af brasilianske Rivaldo - oplevede René Henriksen, der nu har en fast plads hos grækerne, det usædvanlige, at ikke en eneste tilhænger var på tribunen for at støtte holdet. Myndighederne havde for at sikre ro og orden bestemt, at kun hjemmeholdets fans måtte komme ind til kampen. Det bliver anderledes i aften, når Panathinaikos tager imod PSV Eindhoven (uden Kasper Bøgelund, der har været langtidsskadet, men er i gang igen). »Vi vil få en fantastisk opbakning på vores lille stadion, der kun kan tage godt 15.000«, siger Henriksen. Tilbage som bærende kraft Han håber meget snart have en afklaring på, om han skal fortsætte i Panathinaikos mindst et halvt år frem til 30. juni. Klubpræsidenten har signaleret, at man vil beholde den erfarne dansker, der er blomstret flot op efter trænerskiftet og nu igen er en af de bærende kræfter. René Henriksen spekulerer på, om hollænderne vil spare nogle af deres bedste spillere, fordi PSV er klar til forårets ottendedelsfinaler i den fornemste europæiske klubturnering. Panathinaikos skal vinde og håbe på, at nordmændene fra Rosenborg kan tage point fra Arsenal. Sker det, overhaler René Henriksen og Co. London-holdet, der har så svært ved at få succes i Europa. Panathinaikos er under alle omstændigheder sikker på tredjepladsen, der giver adgang til at spille videre i UEFA Cuppen i det tidlige forår. »Vi har været i en meget jævnbyrdig pulje med en masse tætte kampe, og Rosenborg, der er sidst, har bestemt gjort det godt«, siger René Henriksen. Taktisk klogskab De norske spillere har været i den engelske hovedstad siden i lørdags. Rosenborg-truppen overværede Arsenals Premier League-opgør mod Blackburn (3-0), og den nye Rosenborg-træner, Per Joar Hansen, bedyrer, at hans mandskab ikke er taget til England for at »spille for sjov«, men vil forsøge med taktisk klogskab (ved at ligge langt tilbage på banen og gøre pladsen trang for Arsenal og så satse på at slå igen med hurtige kontrafremstød) at lave et godt resultat. Rosenborg har problemer med skadede spillere. Bl.a. ser det ud til, at kaptajnen Erik Hoftun skal have den syvende midtstoppermakker i år. Han hedder Robbie Russell. Erik Hoftun er i øvrigt den eneste Rosenborg-spiller, der har været med i samtlige kampe i 2004. 59 med den i aften. Den første var en træningsmatch mod hollandske Groningen 15. januar på Tenerife. »Tro det eller ej, men jeg glæder mig voldsomt til at begynde igen efter nytår«, siger den 35-årige forsvarer til avisen VG. Han har gennem talrige sæsoner holdt sammen på Rosenborg-forsvaret og givet mange impulser til opbygningen af spillet på midtbanen. Sol Campell fortsætter i Arsenal I London har forsvareren Sol Campbell efter sigende sagt ja til at forlænge sin kontrakt med Arsenal. Derimod bliver målmanden Jens Lehmann næppe bedt om at fortsætte, når hans kontrakt udløber. Der er konstant kritik af tyskeren, som i mange kampe laver en stor fejl eller to. Manager Arsène Wenger lod den spanske andenmålmand Manuel Almunia stå mod Blackburn. Han sørgede for, at Arsenal holdt målet rent for første gang i 14 kampe - men han havde altså ikke meget at lave. I gruppe F er Milan og Barcelona videre i Champions League, og enten Celtic eller Shaktor Donetsk går videre i UEFA Cuppen. I gruppe G slås Werder Bremen og Valencia om andenpladsen, og i gruppe H kæmper Paris SG, FC Porto og CSKA Moskva i aften for at følge med Chelsea til ottendedelsfinalerne.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
K-profil er lunken ved regeringens valg som ny formand for Folketinget
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
Regeringen indstiller usædvanlig kandidat til posten som Folketingets formand
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater er i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
-
En hel generation blev frarøvet sine ritualer og endte med at føle sig hjemme i det fremmede. Ny film er det ultimative udtryk for deres mentale tilstand
-
Hun har fem altaner, men kan ikke bruge nogen af dem på grund af varmen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Er det en joke?
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























