To af Danmarks kommende EM-modstandere, Sverige og Rumænien, åbnede ballet i gruppe C i Békéscsaba, og her stod det ret hurtigt klart, at rumænerne håndboldmæssigt havde langt det bedste hold, hvilket gav sig udtryk i en sikker sejr på 32-25. Sverige kom foran 1-0, men siden var de blå-gule aldrig i nærheden af føringen endsige noget, der mindede om at skabe spænding i åbningskampen. Få fans Selv om der egentlig var ganske pænt fyldt op på tilskuerpladserne i Varosi Sportscsarnok, brillerede de rumænske håndboldfans i forbløffende høj grad med deres fravær. Forbløffende fordi Békéscsaba ligger så tæt på Rumæniens grænse, at turen nærmest kan tages på gåben. Da der heller ikke var mange svenske supportere, blev opgøret afviklet i en atmosfære langt fra den tivolistemning, vi kender fra Danmark. Tilskuerne prøvede i stedet at nyde håndboldspillet, hvilket dog var svært med to hold, der havde meget svært ved at vise takter, som var en EM-åbningskamp værdig. Brændte fælt Rumænerne slap bedst fra de første 30 minutter, hvor svenskerne famlede efter at finde frem til noget organiseret angrebsspil, der kunne udfordre modstanderne. Det havde Sverige meget svært ved, og da de samtidig i mange tilfælde brændte på det skammeligste mod Krim Ljubljana-keeperen Luminita Dinu, blev opgaven endnu vanskeligere. Rumænien profiterede i høj grad af de mange tekniske fejl fra svenskernes side til at sætte en lang række kontraangreb ind, som ofte blev omsat i mål af den lille højrefløj Cristina Varzaru fra Dinamo Bukarest. Kun én scoring Sveriges trup talte fire spillere, der har deres dagligdag i den danske liga, men kun FC Københavns venstre fløj Matilda Boson var med i startopstillingen. Hun var en af synderne i det svenske angreb, hvor spillerne havde alt for stor respekt for Dinu, som de gjorde rigtig god ved konsekvent at skyde i målet, hvor rumæneren har sin styrke. Blot én scoring blev det til i hele kampen for den ellers normalt så træfsikre Boson. Sveriges største navn, Horsens-bagspilleren Åsa Eriksson, spillede sin landskamp nummer 244. Hendes bentøj og især knæene er dog efter mange år i tophåndbold så skrøbelige, at helbredet kun tillader ti minutters spilletid i hver halvleg. I 1. halvleg viste Eriksson sig langt fra fordums styrke og kunne ikke bidrage med noget til det svenske spil, som hun tidligere har præget så forbilledligt. I forsvaret dækkede 32-årige Eriksson fløj, mens hun i angrebet spillede alle tre positioner i bagkæden. Først mod slutningen af kampen, da den forlængst var afgjort, lynede Åsa Eriksson med fire mål fra halvdistancen. Vigtige fløje På det rumænske hold var det især fløjene, som gjorde sig bemærket. De frygtede langskytter Simona Gogirla og Carmen Lungu fra Randers lynede kun i glimt og blev noteret for hver tre mål. På dommersiden kan det konstateres, at Tyrkiet er kommet ind i varmen og uden at fornærme d'herrer Hakan Kücükyilmaz og Hakan Altan for meget må det konstateres, at de har meget at lære endnu. Hvert straffekast blev konsekvent fulgt op af en to minutters udvisning, så der var livlig trafik ud og ind af banen. Samtidig forsømte de at dømme for overtrådt mod Cristina Varzaru, der i forbindelse med 75 procent af sine scoringer overtrådte. Danmark spiller i aften mod Sverige og på søndag mod Rumænien.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Hårdt presset Trump truer Europa med det store brud
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
-
Trump trækker 5.000 soldater hjem fra Tyskland
-
Du slipper ikke serien om de uopsigtsvækkende personer, før den er forbi
-
De to håndværkere kan næsten ikke overskue, at strækningen er lukket for trafik: »Det her er fuldstændig vanvittigt«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























