Den tidligere danske landsholdsanfører René Henriksen har fået en tillidserklæring af sin græske arbejdsgiver Panathinaikos: Forlænget med et halvt år Klubben har forlænget aftalen med René Henriksen frem til sommer. Forsvarerens oprindelige aftale udløb ved årsskiftet. »De sidste detaljer er faldet på plads i dag. Klubben havde en option på et halvt år til, og den har de valgt at udnytte«, siger René Henriksen. Glad Henriksen Den danske midterforsvarer er glad for, at opholdet i Grækenland varer minimum et halvt år mere. »Jeg var på udkig efter det samme, og derfor var det også en rimelig kort og ukompliceret snak med klubben«, siger den 35-årige veteran, der efter en svær periode med lidt spilletid er tæt på at kæmpet sig til en stamplads.
Panathinaikos forlænger med Henriksen
Lyt til artiklen