Normalt forbindes mirakler med eksempelvis helbredelse af alvorligt syge mennesker, men det, de danske håndboldkvinder præsterede i Fönix Csarnok i Debrecen, hvor de efter et medrivende opgør slog Ungarn i løvens hule med 24-23, aspirerer kraftigt til at blive indført under kategorien af overnaturlige bedrifter. Bagud 14-8 ved pausen, under et konstant pres fra 7.000 tilskuere, der støjede så meget, at Arbejdstilsynet ville have skredet ind, hvis det var foregået i Danmark, og med mange unge spillere, som aldrig har været i en lignende situation, skete miraklet mod alle odds. Første pointtab til Ungarn De danske spillere slap ganske enkelt alt, hvad der hedder tøjler og spillede drømmehåndbold i 30 minutter, så Ungarn til sidst ikke kunne finde sine egne ben at stå på. Denne sejr vil ganske enkelt kunne sammenlignes med mange af dette landsholds største bedrifter gennem tiderne. Ubesejrede Ungarn blev nedkæmpet og nedspillet af et dansk hold, der guderne må vide hvorfra pludselig fik en tro på, at de kunne gøre, hvad hverken Frankrigs verdensmestre, Østrig, Rumænien, Hviderusland eller Tyskland har formået i denne turnering - nemlig at tage point fra de ungarske EM-favoritter. I de første 30 minutter blev danskerne, der allerede inden kampen vidste, at de var i semifinalen, blæst omkuld af ungarerne, der skød sig gennem parader og målvogter Rikke Schmidt til føringen på 14-8. Vigtig udskiftning i målet I 2. halvleg skete der flere ting, som var medvirkende til at vende billedet. Først og fremmest afløste Louise Bager Nørgaard i målet Rikke Schmidt, der egentlig ikke havde stået dårligt - noget skulle der bare ske. Og det tør nok antydes, at unge Nørgaard kendte sin besøgelsestid, da hun fik chancen for alvor. Fire hurtige mål af danskerne, og de var med igen. Samtidig fik Louise Bager Nørgaard fat i de frygtede ungarske skytter, og det gav holdkammeraterne troen på, at det kunne lade sig gøre at komme tilbage i kampen. Halvvejs i halvlegen nåede Danmark helt op ved 16-16, og så fulgtes de to hold ad til 20-20, inden Danmark ved 21-20 kom foran for første gang i kampen. Radulovics blev grebet ud På det tidspunkt havde stjernespilleren Bojana Radulovics skudt sig træt, og hun blev på et tidspunkt ydmygende for en skytte af hendes kaliber grebet ud af Louise Bager Nørgaard. Danmark kom foran 24-21, og det ungarske publikum blev meget stille, da de så, hvilken vej det bar. Selv ikke en heftig slutspurt kunne redde Ungarn, der måtte overlade førstepladsen i mellemrunden til Danmark. Denne sejr og i det hele taget Danmarks overraskende indtog i semifinalen er om noget kollektivets triumf, for det skal ikke være nogen hemmelighed, at det var med bange anelser flere eksperter så frem til turneringen, fordi Danmark stillede op med afbud fra flere af de største navne. Der har ikke været meget tid til at få holdet spillet sammen, men de unge har grebet chancen, og de tilbageværende fra VM-fiaskoen i fjor er blevet et år ældre og har lært af den kroatiske nedtur. Sikker på VM På papiret stillede Danmark ved VM med et stærkere og mere rutineret hold, der gik ned med et brag. Det nye holds styrke har netop været, at spillerne ikke lod sig knække, selv om de faktisk i alle kampene minus det indledende opgør mod Sverige i perioder har halset håbløst bagefter. Denne indstilling har indtil nu bragt Danmark i en sensationel semifinale ved EM, og hvorfor skulle det stoppe her? Hvorfor ikke tage finalen i Budapest på søndag med og så se, hvad der sker. Danmark skal møde Rusland i den ene semifinale i Budapest i morgen, mens Ungarn og Norge spiller den anden. Og netop Ruslands indtog i semifinalen betyder, at Danmark ud over EM-billetterne til slutrunden om to år i Sverige også har kvalificeret sig til VM næste år.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Ukraines forsvar kan miste nøgleleverandør efter lækket samtale
-
»Om vi var enige om at få seks børn? Nej, nej. De er alle sammen smuttere«
-
Jeg kunne ikke lægge bogen fra mig
-
Rasende Trump vil intimidere Europa, men han har dårligere kort på hånden end tidligere
-
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Noa Redington
Kronik af Knud Peder Jensen
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Det føles mærkeligt at grine her. Og det viser, hvor stort hans talent er




























