Lige til det sidste havde Danmark hænderne på EM-pokalen. Sådan gik det alligevel ikke, men de danske håndboldkvinder kunne alligevel forlade Lászlo Papp Sportarena i Budapest med højt hævede hoveder og nogle skinnende sølvmedaljer om halsen - sikkert med en følelse af at have været så tæt på sensationen, som tænkes kan, i en intens finale mod arvefjenderne fra Norge. Når guldet glippede i de sidste hektiske sekunder, var det meget betegnende en dansk fejl, der sendte mesterskabet nordpå. Dansk tab Med 40 sekunder igen og nede 25-26 fik Norge vist en spiller ud, og Danmark havde en gylden chance for at udligne og måske endda score det afgørende mål. Men før danskerne nåede frem til en afslutning, tabte Mette Sjøberg bolden ned på den ene fod, og så kunne Norge køre den hjem i slutfasen, afbrudt af en taktisk timeout ti sekunder før slutsignalet. Den desperate danske offensiv gav Norge endnu et mål, og den håndboldgale nation kunne fejre sit første internationale mesterskab siden VM-titlen i 1999. Tæt og medrivende Finalen blev dog anderledes tæt og medrivende, end der på forhånd var lagt op til. Den tidligere norske toptræner Frode Kyvåg spåede inden opgøret i Ungarn, at Norge ville vinde med 10-12 mål, og baseret på den norske magtdemonstration mod Ungarn, som blev knust i semifinalen, var det da også med visse bange anelser set fra dansk side, at opgøret blev skudt i gang. Danmark fik en udmærket start på kampen og var kun bagud 3-1, inden de skiftende føringer gjorde deres indtog i kampen. De danske spillere havde stort held til at bremse de hurtige norske opløb, som havde spillet så stor en rolle i ydmygelsen af Ungarn. Stærkt forsvar Derfor fik Norge også problemer med at score i det organiserede angrebsspil, fordi det danske forsvar som i de foregående kampe var meget stærkt. Desuden havde Karin Mortensen en af sine store dage i målet, og hun fik pillet det arrogante ud af flere nordmænd, der forsøgte sig med lidt for smarte afslutninger. Desværre var det danske fløjspil efter opblomstringen i semifinalen mod Rusland igen tilbage på det sløje niveau, og derfor blev Danmarks angreb ikke bredt nok, men blev presset ind over midten. EM's 48. og sidste kamp blev efter 11-11 ved pausen stadig mere lige i 2. halvleg, hvor det dog i perioder så ud, som om Danmark havde sat sig på begivenhederne. Efter et par udvisninger, der kostede to mål, begyndte de forsvarende europamestre omkring halvvejs at få rigtig godt fat i de fysisk stærke nordmænd, hvis bagkæde med Katja Nyberg, Gro Hammerseng og Karoline Breivang var tung som norske fjelde. Danmark med i 2. halvleg Efter 17 minutters spil bragte Camilla Thomsen Danmark foran 22-20, og det så mere end fornuftigt ud for de danske guldchancer. Helt uforklarligt begyndte fejlene på dette tidspunkt af kampen at snige sig ind i det danske spil, og på to kæmpedrop, det ene af Karin Mortensen, udlignede nordmændene og bragte sig hurtigt derefter foran 24-22. Karen Brødsgaard og senere Josephine Touray reducerede til henholdsvis 23-24 og 24-25, og da Winnie Mølgaard på et kontraløb godt to minutter før slutsignalet bragte Danmark på 25-26, så det egentlig godt ud set fra et dansk synspunkt. Marginalerne, nerverne, overblikket, eller hvad det nu var, som svigtede til sidst, spillede i stedet guldet over i norske hænder. Set over hele turneringen kan danskerne dog være stolte af deres indsats, og i finalen levede de flot op til det spil, som havde bragt dem så langt.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han forsvandt ind i sig selv, når han var depressiv, og var en bølle, når han var manisk
-
Ruslands forsvarsministerium har offentliggjort en liste over europæiske og danske virksomheder: »Sov godt«
-
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Zenia Maltha ville ønske, hun havde fået hjælp tidligere: »Jeg var blevet skånet for så mange smerter, så meget frustration«
-
Hallo DR, hvad er det for en historie, I vil fortælle?
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
KOMMENTAR
Ruslands forsvarsministerium har offentliggjort en liste over europæiske og danske virksomheder: »Sov godt«
SUPERLIGAEN
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00

Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.

Leder af Marcus Rubin
Debatindlæg af Caroline Wrona Stjerne
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























