Gravesens debut giver genlyd i den spanske sportspresse dagen efter, den 28-årige vejlenser fik debut for kongeklubben Real Madrid i hjemmekampen mod Real Zaragoza. De spanske aviser bemærker, at tilskuerne på Bernabeu hilste Gravesen med et brøl af forventning, da han midt i anden halvleg afløste en småsur Luis Figo. Begik mange frispark Og Gravesen gik fint med i spillet på den centrale midtbane, lyder skudsmålet til danskeren, men flere aviser skriver også, at den tidligere Everton-spiller nåede at begå en del frispark i duellerne på midtbanen. Madrid-avisen ABC bemærker, at Gravesen begik et frispark for hvert femte minut, han spillede, og konstaterer, at danskeren havde fortjent et gult kort for ét af dem. Kraftfuld optræden ABC bemærker samtidig, at publikum var begejstret for danskeren, ikke mindst for 'hans kraftfulde optræden'. Og så mener ABC, at Gravesen lynhurtigt fandt sig til rette på den centrale midtbane i selskab med den franske stjerne Zidane. Sportsavisen Marca opholder sig ligeledes ved, at Gravesen demonstrerede 'sin fysiske styrke' på den defensive midtbane og forudser, at holdkammeraterne vil blive glade for Gravesens vilje til at gå forrest i det hårde arbejde i området foran forsvaret. Modtaget 'som var han Maradona' Også i aviserne udenfor hovedstaden er danskeren ankomst blevet bemærket. Diario Sport fra Barcelona skriver sarkastisk, at tilskuerne på Bernabeu modtog Gravesen, 'som var han Maradona'. Burde have set gult og måske rødt Og så mener avisen, at danskeren kunne og måske burde have fået to gule kort i sin korte tid på banen. »Men helt utroligt fik han ikke et eneste«, skriver avisen, sikkert med reference til opfattelsen mange steder i Spanien af, at dommerne er meget flinke mod Real på hjemmebanen. Beckham: Tommy kan løfte mit spil Gravesens ankomst har afstedkommet spekulationer i den spanske og britiske sportspresse om, hvem danskeren vil skubbe ud af holdet. David Beckham slår i dag fast, at det i hvert fald ikke er ham, det vil gå ud over. Beckham har haft en formkrise, men spillede sin bedste kamp længe mod Zaragoza og lagde bl.a. op til Owens scoring til 3-1. »Gravesens ankomst til Madrid giver mig det bedste af to verdener. Jeg foretrækker at spille på højrekanten og i midten. Og hvis vi (Gravesen og Beckham, red.) spiller sammen centralt, vil det give mig mulighed for at gå mere med frem, hvilket jeg ikke har kunnet, siden jeg ankom til Madrid. Det ser jeg frem til«, siger Beckham.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























