Per Nielsen tænker mere på, at Brøndby til sommer skal generobre det danske mesterskab i Superligaen fra FC København, end på muligheden for at komme med Danmark til VM-slutrunden næste år i Tyskland. »Inden så længe er Martin Laursen sikkert tilbage på landsholdet igen, og Thomas Helveg bliver klar til næste gang, så jeg gør mig ingen tanker om, at jeg bliver i truppen over en længere periode. Men det er da en fin cadeau, som jeg er glad for, at Morten Olsen har udtaget mig til Grækenlandskampen, og jeg vil selvfølgelig gøre alt for at leve op til, hvad der forventes af mig. Landstræneren sagde, at jeg er en type med nogle kvaliteter, som der kan blive brug for i Athen«. Intet behov for overtalelse Det var fredag aften, Morten Olsen fik fat i Per Nielsen, som netop var hjemkommet fra Brøndbys træningstur til det sydlige Spanien, og bad ham træde ind i VM-truppen efter afbuddene fra Thomas Helveg og Claus Jensen. »Jeg skulle ikke overtales, for jeg har aldrig meldt fra til landsholdet«, forklarer Per Nielsen. »Efter EM udtalte jeg, at jeg kunne se, det ville være naturligt at satse på Per Krøldrup og Martin Laursen i midterforsvaret, og derfor ville jeg gerne give plads til yngre kræfter. Men nu er jeg klar til at hjælpe med, hvad jeg kan«. »Tidspunktet på året til denne kamp er ikke ideelt for os hjemlige spillere. Hverken mig selv eller mine klubkammerater Morten Skoubo og Martin Retov er 100 procent i topform, men fysisk er vi langt fremme. Vi trænede godt i Spanien«. Den 31-årige Brøndby-anfører har været med i fire A-landskampe, men kun én fra start. Ingen slutrunder Det var 3-2-venskabskampen mod England på Old Trafford i Manchester i november 2003. Per Nielsen var på banen, kort tid, i tre EM-kvalifikationskampe i 2002 og 2003, men han har aldrig været med til en af de store slutrunder. Per Nielsen og de andre danske spillere, minus Jon Dahl Tomasson, Daniel Jensen og Per Krøldrup, træner let i aften i Athen, og det kan tænkes, at eksanfører René Henriksen - som ikke har spillet for Panathinaikos i de fire seneste pokal- og turneringskampe - kigger forbi og hilser på. Eftersom der er turneringsfri i den græske 1.-division, kan han bruge tid på at være en slags ekstra rådgiver for Morten Olsen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Han forsvandt ind i sig selv, når han var depressiv, og var en bølle, når han var manisk
-
Som tallene begynder at tikke ind, tegner de et billede af et Iran, som er under ekstremt pres
-
Politi affyrer skud: Nu er 47-årig mand anholdt
-
Ekspert: »Umiddelbart er det eneste, USA får ud af det her, højere inflation«
-
Ukraines forsvar kan miste nøgleleverandør efter lækket samtale
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00

Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af mr
Debatindlæg af Caroline Wrona Stjerne
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00



























