Det er en af de gamle fodbold-sandheder, at det ikke så meget er opstillingen som indstillingen, der er afgørende for, om et fodboldhold får et godt resultat. Brøndbys opstilling på Nya Ullevi i Göteborg hvor assistenttræner John Faxe Jensen i juni 1992 tordnede bolden i kassen til 1-0, da Danmark blev europamester så da udmærket ud, på papiret. Sne på tilskuerpladserne Men indstillingen var altså ikke god nok i de første 45 minutter, og det blev afgørende i Royal League-opgøret, som IFK Göteborg vandt 3-0 på en udmærket februar-græsbane på et stadion, hvor tilskuerpladserne var dækket af sne. De fysisk stærke svenskere ville mere, kunne mere og lammede nærmest et famlende og usammenhængende Brøndby-hold i første halvleg. IFK-spillerne var aggressive i nærkampene, hurtigst på andenboldene, de dækkede effektivt op, og de afleverede bedre end Brøndby. Danskerne havde meget svært ved at holde fast i bolden og skabe noget konstruktivt fremad banen, mens hjemmeholdet producerede en række farligheder og altså lavede tre mål. Den erfarne eks-landsholdsspiller Håkan Mild bugserede en ripost fra målmand Karim Zaza (der også vogtede målet i alle Royal League-kampene i efteråret) i nettet til 1-0, mens Brøndby-forsvarerne appellerede for hands, forgæves. Da Babis Stefanidis lagde bolden til rette for ham, sagde Håkan Mild tak og sparkede den flot ind til 2-0-føringen, og Peter Ijeh hovedstødte mål nummer tre ind fra en fri position, fordi Brøndbys opdækning var mangelfuld. Skuffende indsats Det var meget skuffende, hvad superligaens tophold lavede, og man må gå ud fra, at cheftræner Michael Laudrup har været utilfreds og løftet stemmen i pausen. Der var ingen Brøndby-spillere, der havde nået det sædvanlige niveau. Det blev lidt bedre efter pausen med Morten Wieghorst som ny mand på midtbanen og Jonas Kamper på højrekanten. Brøndby-spillerne viste bedre vilje og bestræbte sig på at flytte sig bedre for hinanden, så der kunne komme rytme i spillet. Men de kloge svenskere lukkede godt af. Morten Skoubo var tættest ved et reduceringsmål på et Kamper-indlæg i kampen, som hurtigt vil gå i glemmebogen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
-
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
-
DR-journalist i ny bog om sit andet hjemland: »Frankrig har forandret sig for altid«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø