Nicolas Kiesa blev tirsdag igen overhalet på selve målstregen i det benhårde ræs om det sidste sæde hos Formel 1-teamet Minardi. I starten af februar tilkendegav den danske kører, at en aftale mellem ham og Minardi var så godt som underskrevet, men nu har østrigeren Patrick Friesacher taget ham indenom. Kiesas sponsorer har angiveligt ikke kunnet tilfredsstille Minardi. »Minardi offentliggør, at den lovende unge østriger Patrick Friesacher har underskrevet en aftale som løbskører 2005«, skriver Minardi i en pressemeddelelse. Kiesa kæmper videre Også forud for sidste sæson måtte Nicolas Kiesa se det sæde i Minardi-vognen, som han selv sad i i 2003, blive besat af en anden kører - ungarske Zsolt Baumgartner. Kiesa har dog endnu ikke opgivet at køre i motorsportens bedste række i denne sæson. Den danske kører vil ikke ud med, hvilket team han har i tankerne, men der er kun et ledigt sæde tilbage, nemlig hos Red Bull. Tidligere testkører kendt af teamet Minardi-teamet betegner deres nye kører, Patrick Friesacher, som velkendt af teamet, fordi han tidligere har været testkører, og Minardi-bossen Paul Stoddart er glad for sin nyerhvervelse. »Vi er meget glade for at have tilknyttet Patrick. Jeg er sikker på, at kombinationen af ham og hans holdkammerat, Christijan Albers, vil give Minardi en ekstremt stærk, ung line-up i denne sæson. Sæsonen begynder i Melbourne den 6. marts. Sidst Kiesa kørte Formel 1 var i 2003.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
»Vi havde egentlig et meget fint liv. Men så kom der den der dumme, dumme ting«
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce