OB fik kun fire point, blev sidst i sin gruppe i Royal League og endte sidst af de fire danskere deltagere. Det kan ikke være tilfredsstillende?
»Nej, det er skuffende og under forventning, når vi alene ser på pointudbyttet. Men vi har spillet nogle udmærkede kampe, først og fremmest hjemme i Odense, på højt niveau og med høj intensitet. Arrangementsmæssigt, og hvad angår baneforhold, har vi set, at tingene har været i orden i Danmark. Men på udebane har vi oplevet, bl.a. da kampen mod Halmstad blev flyttet til en snebane, at betingelserne var alt andet end elitære«. Hvad har OB-spillerne fået ud af og taget med fra kampene i Royal League?
»Vi har fået målt os med de bedste hold i Norden - og ikke følt os underlegne bortset fra i udekampen mod Brann. Vi har oplevet, at vi måske skal være mere kyniske, både forsvars- og angrebsmæssigt, og at man skal stille spørgsmål ved vores fysiske formåen over for nordmænd og svenskere. Jeg mener, at OB's hold for en halv snes år siden var fysisk stærkere end OB's hold i dag. Forklaringen kan være, at vi igennem en årrække i Danmark har fokuseret mere på andre ting end det fysiske - og vi blev i Bergen mod Brann ligesom kørt ned af et tog. Det er tankevækkende«. Kan OB-spillerne bruge Royal League-kampene til noget, når Superligaen går i gang om et par uger?
»Det håber vi selvfølgelig på. Vi har jo spillet nogle kampe i højere gear, end vi plejer at gøre om vinteren, og er kommet op i fart«. De norske hold fik flest point, de svenske næstflest og de danske færrest. Hvad kan og skal man udlede af det?
»Nu er det jo sådan, at i de enkelte kampe er det ofte små ting, der er afgørende, men vi må ikke gemme os bag de små marginaler og held og uheld. Vi kan diskutere vores måde at spille på i Danmark og skal måske se på, om vi skal spille mere direkte, som norske og svenske hold gør. Jeg mener, at danske hold har tabt terræn på det fysiske område. Min kollega Ove Pedersen i Esbjerg har udtalt, at vi nok ser for meget på skønheden frem for effektiviteten og kynismen i spillet. Og det er da værd at overveje«. En god idéHvad synes du om Royal League?
»Det er en god idé. Og vi vil meget gerne med igen næste gang. Niveauet i kampene er højt, og jeg er sikker på, at vi i mellemrunden vil se endnu bedre kampe på endnu bedre baner. Og så er der gode penge at tjene for klubberne. Det er umiddelbart ikke mit bord - men jeg er jo med til at bruge dem, så både sportsligt og økonomisk er Royal League meget attraktiv«. Hvad skal forbedres i Royal League i næste sæson?
»Først og fremmest det, at klubberne i Norge og Sverige skal være lige så dygtige og professionelle, som vi har været i Danmark, hvad angår kampafviklingen og baneforholdene. Der har været 'europæisk ramme' omkring alle kampene i Odense, Brøndby, Esbjerg og København. Her kan nordmændene og svenskerne lære noget, og de skal forbedre sig på det punkt. Men sportsligt har de altså, må vi erkende, været bedre end os«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Jeg kunne ikke lægge bogen fra mig
-
»Om vi var enige om at få seks børn? Nej, nej. De er alle sammen smuttere«
-
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
-
Rasende Trump vil intimidere Europa, men han har dårligere kort på hånden end tidligere
-
Hun bliver mødt af harsk kritik, når hun præsenterer sin lampe i udlandet: »Det er lidt vildt, at mange stejler så meget over det«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00




























