Real Madrids stjernespækkede mandskab røg i aftes ud af ottendedelsfinalen i Champions League, da holdet tabte 0-2 i Torino til Juventus. Efter kampen var de medrejsende fans rasende på deres egne, og i lufthavnen i Torino føg det med skældsord, da fodboldstjerner og fans var på vej hjem til Madrid. Adskillige af de omkring 3.000 medrejsende Real-tilhængere kaldte bl.a. spillerne for forkælede millionærer. Skuffet Gravesen Den danske midtbanespiller Thomas Gravesen spillede ikke sin bedste kamp i den hvide Real-trøje, men han var ifølge de internationale nyhedsbureauer alligevel en af de få Madrid-spillere, der kunne være indsatsen bekendt. Gravesen var fåmælt, da han blev interviewet efter kampen. »Jeg er meget ked af det og vred«, sagde han ifølge det britiske nyhedsbureau Reuters. 'Vi var uheldige' Han mente, at fiaskoen især skyldtes, at Real ikke var kolde nok foran mål. »Vi var uheldige. Det eneste forskel var, at vi ikke scorede på vores chancer, og at de (Juventus) gjorde«, sagde Gravesen. Hård kritik i medierne I de spanske medier er kritikken af Real Madrid hård, efter holdet for anden gang i træk skuffende måtte forlade Champions League før tid. »Juventus begravede Los Galacticos på Delle Alpi Stadion. Der er ikke mere at komme efter med det nuværende Real Madrid-mandskab«, skriver den spanske sportsavis AS. El Pais skriver, at Real for andet år i træk befinder sig på kanten af afgrunden i marts. »(Træner) Vanderlei Luxemburgos hold afsluttede endnu et kapitel i Los Galacticos uheldsvangre historie i Torino«, skriver avisen. Beckham: Jeg vil snart vinde noget Real Madrids engelske midtbanespiller David Beckham var ikke iøjnefaldende i kampen og blev midt i anden halvleg skiftet ud efter at have beklaget sig over rygsmerter. Beckham kan ikke sætte fingeren på, hvad Real Madrid gjorde galt. »Juve er et storhold, men det er vi også, og der var ikke den store forskel på deres hold og vores. Jeg kan ikke forklare det«, siger Beckham. »Det her var et hårdt slag, og jeg vil ikke spille kontraktperioden ud i Real Madrid uden at have vundet et eller andet. Jeg har to år tilbage af min kontrakt, og jeg vil snart vinde noget«, siger David Beckham. Arsenal-stjerne: Truppen er for smal I Arsenal forsøger man også at komme med nogle gode forklaringer, efter det engelske mesterhold blev sendt ud af turneringen af Bayern München fra Tyskland. Ifølge Arsenals franske stjerneangriber Thierry Henry, så skal noget af forklaringen findes i, at klubben ikke inden denne sæson rustede op på spillerfronten. »Vi spillede fantastisk i sidste sæson, og så blev der ikke lagt mærke til, at vi ikke købte nye folk i sommerpausen. I denne sæson har vi manglet nogle folk fra stamformationen, og det har vi virkelig kunnet mærke«, siger Thierry Henry. 'Stadionbyggeri har kostet' Han peger på klubbens ambitiøse stadionbyggeri som årsag til, at der ikke kunne findes penge til nyindkøb. »Hvis man ser på, hvad klubben har investeret i nye spillere, så er vi ikke engang på niveau med klubber som Tottenham og Birmingham«, siger Henry, der risikerer en sæson helt uden trofæer. Arsenal er fortsat med i FA Cuppen, mens muligheden for at genvinde mesterskabet ikke er realistisk.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hårdt presset Trump truer Europa med det store brud
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Hvis du tror, at ulven er jydernes problem, skal du måske tro om igen
-
Du slipper ikke serien om de uopsigtsvækkende personer, før den er forbi
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























