UEFA forsøger at overtale den svenske dommer Anders Frisk til at genoptage dommerkarrieren. Det sker, efter at Frisk i weekenden valgte at stoppe sin karriere som dommer som følge af, at han og familien havde modtaget dødstrusler. Brug for Frisk »Det er klart, at vores første reaktion var i solidaritet og med medfølelse. Men på samme tid er folk fra UEFA i kontakt med Anders i forsøget på at overtale ham til at dømme igen, fordi vi har brug for folk af hans kaliber og med hans kvaliteter«, siger William Gaillard fra UEFA mandag. Den 42-årige svenske topdommer kan sagtens bruges med et VM i 2006 for øje, og derfor er det kommet som et chok for fodboldverdenen, at han så pludseligt stoppede som følge af truslerne.
UEFA forsøger at overtale Frisk til at dømme igen
Lyt til artiklen