De danske hestesportsspillere bliver fodret med daglige tilbud til løb i både Danmark og Sverige, og nu er det efterhånden sådan, at der i Danmark spilles flere penge til de svenske løb end til væddeløbene på Danmarks otte arenaer. Det er de store svenske puljer og især V75, der tiltrækker sig størst opmærksomhed, fordi man der har en - ganske vist meget beskeden - chance for at vinde op til 20-30 millioner kr. for en rækkeindsats på 50 øre. En del storspillere, der satser i de almindelige spilleformer som Vinder og Plads, foretrækker også svenske løb, fordi den større omsætning dér gør, at de ikke som i Danmark trykker deres eget odds væsentligt nedad ved et stort indskud. Klarer sig lige så godt som svenskere Udviklingen synes ikke til at stoppe, og det positive er, at de danske spillere klarer sig godt og jævnbyrdigt med de svenske 'hjemmebane'-spillere. Økonomisk er det ikke noget problem på kort sigt, for Tipstjenesten og DanToto tjener i realiteten lige så godt på spillet mod Sverige til finansiering af dansk hestesport gennem Tipsnøglen. Men der er naturligvis en frygt for, at det store fokus på de svenske væddeløb vil fjerne interessen for dansk væddeløbssport i almindelighed, og dermed mindske antallet af aktive hesteejere, opdrættere, trænere, kuske og tilskuere på vores væddeløbsbaner. Sport og spil er nemlig tæt knyttet i hestevæddeløbssporten, selv om der selvfølgelig også findes mange entusiaster, der aldrig sætter en krone på højkant. Køb dansk Det er i det lys, at man skal se dagens repremiere på V65-spillet til Skive-banen. Det er en slags 'køb dansk'-opfordring, og linjen bliver fulgt af de aktive, der til dagens Skive-storløb melder et væld af stjerner og talenter, der måske kunne have fået bedre eller billigere tilbud i velbetalte svenske løb. Opbakningen er klar og entusiasmen med hensyn til ungheste-løbenes konkurrencer er stor. Det er sport for sportens skyld med pengeinteresser i anden række, selv om løbene køres med klart forhøjede præmier. Formanden for Dansk Travsports Centralforbund, Klaus Storm, siger om initiativet: »Det er en støtte til sporten og et signal til de aktive om, at vi kæmper for at bevare en dansk sport på et højt niveau. Og det er et vink til banerne om at gøre noget ekstra ud af de festdage, vi lægger op til med V65«. Spillernes reaktion uvis Man kan tvivle stærkt på, om spillerne reagerer, som travlederne ønsker, for tilbagebetalingsprocenten i V65 er det samme som i V75 (65 procent), og den positive forskel skulle være, at spillerne i højere grad kender de danske heste eller spillebrikker. Til gengæld ved man med sikkerhed, at puljerne ikke bliver på millionniveau, og for at tage højde for det er der indført den garanti, at man som spiller får udbetalt 650.000 kr., hvis man er ene om at have den rigtige kombination. Men hvor tit er det lige, at det sker? Der er planlagt i alt femten V65-omgange i år, og uanset det spillemæssige resultat af satsningen vil der i den forbindelse blive afholdt sportsprogrammer til hævelse af den daglige standard. Og det vil givet falde i publikums smag. I dag er kriteriekandidater som Kennedy og Kastro Epice, derbykandidater som Juvel Trøjborg, Joker CN og JP Bit, og sidste års derbyheste som Hera Esterel og Hamble Crown til start. Det er årets første travhøjtid.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Wegovy, jeg slår op
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























