FC København revancherede sig for 2-2-skuffelsen i pokalopgøret mod Brøndby med forårets sjette sejr på stribe i Superligaen, og med 2-0-gevinsten over et længe overraskende veloplagt FC Nordsjælland-bundhold lagde FCK'erne ekstra pres på Brøndby i topstriden. FC Nordsjælland smed meget grus i FCK-maskineriet, men på en effektfuld alt-eller-intet-finish fik hjemmeholdet fuldt udbytte. Peter Møller hovedstødte flot Jesper Bechs centring ind til 1-0-føringen, og Alvaro Santos brugte også hovedet til at øge til 2-0 efter hjørnespark. FCN spillede modigt Mens andre hold fra den nedre del af tabellen kommer til Parken og stiller sig langt tilbage og kun har én mand i front i bestræbelserne på at forsvare sig til et resultat mod de stærke FCK'ere, spillede gæsterne fra Farum ganske modigt deres chance. Tommy Olsen og Mads Junker blev holdt i front hele tiden, backerne prøvede at komme med frem på kanterne, når lejligheden bød sig, og FC Nordsjælland havde ofte mange folk med fremme, når bolden blev fastholdt. Men over for det solide FCK-forsvar var det umuligt i første halvleg at skabe åbninger til regulære chancer. Kun på dødbolde skabte gæsterne lidt uro foran FCK-målet. Den alsidige Lars Jacobsen, denne gang placeret i midterforsvaret, var hurtig på bolden, og Christian Traoré vandt alt i luften og udnyttede sin gode fysik effektivt. Hjemmeholdet havde bolden mest Gæsternes Mads Junker viste sin glimrende teknik og veludviklede spilforståelse i flere sekvenser, men det var, som ventet, hjemmeholdet, der havde bolden mest og skabte mest fremad banen. Jesper Bech og Sibusisu Zuma havde et par farlige skud, og lige før pausen blev et Ole Tobiasen-hovedstød reddet på stregen. Jesper Bech og den anden kantspiller, Janne Saarinen var ellers ikke heldige med de beslutninger, de tog, og derfor kom FCK'erne ikke godt nok over kanterne til at få produceret ordentlige indlæg mod de hårdt arbejdende modstandere. Dynamiske Santos Magne Hoseth forsøgte at skabe bevægelse og variation med krydsløb og ved at gå tilbage i banen for at hente bolden op, men før pausen fik han ikke udrettet meget. Det var først og fremmest 'tankvognen' Álvaro Santos, som med sine udfordrende, dynamiske gennembrudsforsøg gav FCN-forsvaret noget at se til. Men der var altså for få overraskelser og ideer i opspillet. Gæsterne blev næsvise Gæsterne blev endnu mere 'næsvise' efter pausen, hvor hjemmeholdet flere gange mistede bolden hurtigt med dårligt pasningsspil, og de to stoppere Francis Dickoh og Kris Stadsgaard fik en periode lukket af for Zuma og Santos. FCN kunne bygge nogle fine kontrafremstød op. FCN-spillerne løb godt for hinanden, og Balázs Rabóczki i FCK-målet fik mægtigt bifald, da med heldigt og dygtigt fik blokeret fra den helt frie Mads Junker, som fra kort afstand burde have givet gæsterne føringen. God målmandspræstation FC Nordsjællands Kim Kristensen er også en rigtig god målmand. Han reagerede kvikt, da Santos løb igennem til skud fra en lidt spids vinkel i højre side, og FCK måtte nøjes med et hjørnespark. FCK-træner Hans Backe satsede meget offensivt med indskiftningen af Peter Møller på en dag, da forårets hold havde store problemer mod et frisk spillende og forbilledligt kæmpede bundhold. Gæsternes selvtillid voksede Nordsjællænderne fightede med en perfekt indstilling, og de var godt taktisk indstillede af træner Johnny Petersen. Gæsternes selvtillid og frækhed voksede, som kampen skred frem, og FCK'erne begyndte at virke lidt rådvilde. FCN-spillerne havde også heldet med sig. Da Magne Hoseth fint spillede bolden frem i dybden til Alvaro Santos, blev brasilianerens skud pareret af den ene stolpe. Kort efter blev den unge William Kvist sendt ind til debut på FCK-holdet, og med tre mand på toppen tog FCK'erne sig sammen. Hjemmeholdet trykkede vildt og voldsomt på for at få det afgørende mål - og det lykkedes.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
-
Wegovy, jeg slår op
-
»Nu er vi sparket tilbage til start«: Yderst effektivt våben mod SMS-svindel bliver stoppet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























