I et så opskruet tempo, at det næppe opleves højere i noget andet fodboldmiljø i verden, blev det til den forudsigeligt hektiske konfrontation mellem Chelsea og Liverpool, da de to engelske klubber hvirvlede sig igennem den første af to indbyrdes Champions League-semifinaler i fodbold. Noget mere uventet lykkedes det ikke de kommende engelske mestre at udnytte hjemmebanefordelen, så med 0-0 som udgangspunkt står Liverpool-spillerne i hvert fald med en fifty-fifty mulighed for at fuldbyrde sæsonens europæiske eventyr, når der på tirsdag er returkamp på Anfield Road. Overvægt til Chelsea Efter ti anspændte og fejlfyldte indledende minutter åbnede første halvleg sig til en udveksling af chancer med en lille overvægt i antal og vellykkede offensive kompositioner til Chelsea, mens gæsternes havde skarpest kant efter lange centringer ind i feltet. John Arne Riise fik sparket lidt for lige på mål fra relativt tæt hold, mens Milan Baros placerede sit hovedstød rigtig godt, men i begge tilfælde gjorde Petr Cech sig så rigeligt fortjent til sin høje målmandsløn. I den anden ende af banen var det snarere angribernes svigtende præcision end Jerzy Dudeks formåen, der forhindrede scoringerne. Ellers så træfsikre Frank Lampard flugtede over mål fra tæt hold, Didier Drogba helkiksede med venstrebenet og en dobbeltchance med John Terry som sidste afslutter kort før pausen led samme skæbne. Effektiv oprydning Med første halvleg 'lukket af' med veludført presspil midt på banen, kunne manager Rafael Benitez bede Liverpool-spillerne indtage en lidt mere afventende rolle efter pausen. Det blev i højere grad end i første halvleg overladt til Jamie Carragher og Sami Hyypia at rydde op - og det gjorde de effektivt. Joe Cole skabte Chelsea-muligheder på sine dribleture, men busede i de afgørende øjeblikke for selvisk på i stedet for at se åbningerne til mere fordelagtige afleveringer. Hjemmeholdet syntes at køre en anelse trætte i frustrationerne, så i slutfasen var det faktisk også Liverpool i skikkelse af indskiftede Cissé, der var farligst. AC Milan er tæt på Mens det således er umuligt at pege på en åbenlys samlet vinder af det engelske hængeparti, sørgede Jon Dahl Tomasson aftenen forinden for, at AC Milan bliver meget svære at fravriste finalepladsen. Bagud 1-0 pressede PSV Eindhoven rigtig godt og stod med et godt udgangspunkt for returkampen, indtil den danske landsholdsangriber i det 90. minut øgede til 2-0. »Det skulle være rigeligt til at nå finalen, men PSV spillede fremragende, så vi skal stå bedre på banen og være taktisk stærkere«, sagde Jon Dahl Tomasson til TV3 efter kampen, hvor han slet ikke havde regnet med at få spilletid, efter at Andrej Sjevtjenko havde scoret til 1-0. »1-0 ville have gjort det muligt - nu ser det svært ud«, evaluerede PSV-træner Guus Hiddink ifølge Reuters, men forsikrede samtidig, at hollænderne selvfølgelig vil forfølge chancen i næste uges returkamp. »Gutterne sagde i omklædningsrummet, at de ikke har tænkt sig at overgive sig på forhånd«, konstaterede han og havde især en velspillet anden halvleg som fundament for sin spinkle optimisme.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Det er alarmerende, at en partiformand, der vil være statsminister, kan udvise så ringe dømmekraft
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham: »Husk, ikke sige noget om, hvad der foregår herhjemme«
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
LISTEN
Leder af Christian Jensen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























