I en herlig stemningsfyldt kulisse, hvor det tydeligt blev dokumenteret, at også ishockeylandsholdet har en herlig og hidsende rød-hvid tilskuerskare, der er rede til talstærkt at drage udenlandsk for at heppe på deres helte, fik Danmark rent spillemæssigt trods et nederlag på 2-1 (1-0, 0-0, 1-0) mod Finland en opmuntrende start på verdensmesterskaberne i Innsbruck. Staal skadet Men samtidig blandedes der trist malurt i det glædesbæger, som danskerne gjorde sig fuldt fortjent til at tømme, for en af holdets sædvanligvis faste støtter Kim Staal nåede kun at medvirke i 1. periode, inden han måtte udgå efter at være ramt uheldigt af en skøjte på foden. Han blev kørt til undersøgelse på hospital, og det er uvist, hvor alvorlig skaden er. Løfterig indsats På isen takkede træner Mikael Lundströms tropper for opbakning og tillid ved fra første færd at levere en indsats, der fuldt ud svarede til de særdeles positive forventninger, bossen havde givet udtryk for op til matchen. For en koncentreret, inspireret og medrivende præstation som den, Danmark diskede op med i den indledende fase og evnede at følge op på også i både 2. og 3. periode, skaber berettiget håb om, at der lurer flere glæder forude, end nogen egentlig havde turdet drømme om på forhånd. For de rigtige opmister - og dem var der tydeligvis efter tilråbene at dømme rigtigt mange af i Olympiahalle - viger næppe tilbage for at håbe på, at den danske optræden i det fornemste ishockeyselskab ikke nødvendigvis blot behøver at komme til at handle om ren overlevelsesfight. Dertil var der tilstrækkeligt mange glædelige momenter - også offensivt. Finsk overtag, men danske kontraer For selv om det klart var Finland, der havde de fleste tilbud, øjnedes ligeledes med oplivende mellemrum chancer for, at også Danmark kunne være kommet på scoringslisten. Som det så ofte har været de seneste måneder stod ungdomskæden med Frans Nielsen og de to 18-årige VM-debutanter Peter Regin og Jannik Hansen atter for så uimponerede og fandenivoldske aktører, at både den nære og den lange fremtid tegner lys for det danske landshold. Men den trio var bestemt ikke ene om at få plusser i karakterbogen - de kunne spredes med rund hånd som et strålende bevis på rigtigheden af Lundströms påstand om markant kollektiv fremgang. Mål i powerplay Der fornemmedes faktisk længe reel spænding om udfaldet, og indtil Bo Nordby med 2.14 minutter tilbage af 1. periode røg ind i en næsten uundgåeligt udvisning i forbindelse med et hårdt finsk pres, havde der ikke været den store forskel på de to mandskaber. Men Finland var ikke længe om at udnytte det powerplay, og så noteredes Jere Karalahti for dystens største mål. Finnerne var tæt på igen i 2. periode, da der opstod en pudsig situation, hvor pucken lagde sig til hvile direkte på mållinjen op ad stolpen, men den finske stok var ude af stand til at ekspedere den det sidste lille stykke ind i buret. Regin flyvende Peter Regin havde flere nærgående forsøg. Scoringen blev det dog til straks inde i 3. periode ved Niko Kapanen, men heller ikke den skuffelse knækkede danskernes kampgejst, og det belønnedes med 58 sekunder tilbage, da Kasper Degn påå en tilfældig chance hamrede et håndledsskud op i det finske målhjørne. Målett gav anledning til et sidste voldsomt pres og den ventede taktiske disposition med at tage Peter Hirsch ud af målet, men det rakte ikke til yderligere en dansk fuldtræffer. Derimod rigeligt til at skrue forventningerne i vejret ikke mindst til den formodet afgørende duel mod Ukraine på onsdag. Stormagter i knibe I VM's to første matcher lurede overraskelserne længe, selv om begge i henholdsvis de forsvarende canadiske verdensmestre og Rusland havde ret så sikre favoritter. Men det ændrede ikke på, at det trak voldsomt ud med endegyldigt at afvise hhv. Letland 6-4 og Østrig 4-2.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
-
Wegovy, jeg slår op
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























