Analysen passede perfekt, men midlerne til at omsætte klarsynet i kraftfuld succesbringende handling var milevidt fra at række, da de danske VM-drømme mandag aften skulle søges udlevet mod Sverige, men i stedet kuldsejlede med voldsom kraft i en orkanagtig blå-gul opvisning, som sluttede med svensk 7-0 (2-0, 3-0, 2-0) sejr - og så var det endda billigt sluppet. Anfører Jesper Damgaard havde forudset, at de modstandere, han kender så glimrende fra dagligdagen i Sverige, ville komme stormende fra start, og at det ville være altafgørende for et godt resultat at holde stand i den indledende fase. Og ih, hvor de susede af sted, de blå-gule, men de stoppede hverken, fordi det tog næsten 10 minutter, inden de første gang havde passeret Peter Hirsch, eller fordi en eventyrlig dansk indsats formåede at bremse dem. To forskellige verdener Tværtimod udviklede det tredje naboopgør i VM-historien sig til den hidtil mest tilintetgørende blotlægning af, at de to nationer hører hjemme i vidt forskellige ishockeyverdener. Og alt håb om, at den danske fremgang, der vitterligt har manifesteret sig de seneste år, denne aften skulle fremtrylle et fantomfacit mod svenskerne, nåede aldrig blot i nærheden af virkeliggørelse. Stadig i egne hænder Det mest positive, der kan fastslås efter den anden rød-hvide optræden i Innsbruck, er, at VM-skæbnen stadig ligger i egne hænder, fordi sejr over Ukraine onsdag eftermiddag fortsat vil række til at undgå nedrykningsslutspillet. Og det må siges, at det er nu, den lovprisning af kollektivets kvaliteter, som truppen har været omgærdet af de seneste uger, for alvor sættes på prøve. Med sig fra lussingen kan danskerne imidlertid også tage, at de aldrig blot vendte den anden kind til. De opgav på intet tidspunkt at kæmpe, og den kendsgerning har landstræner Mikael Lundström trods alt også at arbejde med i den svære, psykiske genopbygning, der nu i hast skal iværksættes. Allerede efter 17 sek. havde Sverige det første nærgående forsøg, og derefter indstilledes bombardementet så at sige aldrig. Jannik Hansen skabte liv på de dansk dominerede tilskuerpladser, da der opstod en løs chance, men han fik ikke rigtigt kontrol over pucken. Efter 9.33 skiftede måltavlen så første gang, da Daniel Sedin var på pletten. Og dermed var den elegante og effektivt fungerende svenske angrebsmaskine tilført det brændstof, der indebar dansk nedtromling. Sedin noteredes for yderligere en fuldtræffer, Per-Johan Axelsson, Daniel Alfredsson, Magnus Kahnberg, Jonathan Hedström og Henrik Sedin for de resterende. Skulderskade Undervejs var Lundström tvunget til omrokeringer i kæderne, fordi Jannik Hansen måtte udgå med en skulderskade, men det ændrede intet ved det faktum, at der i hovedparten af matchen var tale om spil til ét mål. Og det virkede nærmest som undtagelsen, der bekræftede reglen, da Morten Green og Frans Nielsen indenfor få sekunder i slutningen af 2. periode havde et par store tilbud. Omkring den forestående opgave mod Ukraine har Lundström fået bestyrket sin overbevisning om, at den vil blive uhyre vanskelig efter at have fulgt Ukraine i aktion mod Sverige, som blev spændt på pinebænken næsten lige til det sidste og kun vandt 3-2. »Jeg har set ukrainerne talrige gange, men aldrig oplevet dem så destruktive som mod svenskerne. Jeg var forberedt på, at de ville optræde nogenlunde på denne måde. De var bare endnu værre, end jeg havde ventet. Det handlede jo store set udelukkende om at trække sig tilbage og spille ekstremt hårdt. Og når de så ustraffet fik lov til at begå så mange ulovligheder som tilfældet var mod svenskerne, er det svært at få noget organiseret spil i gang. Vi må virkelig håbe på, at dommerne er helt anderledes konsekvente og skrider ind i morgen aften«, konstaterer Mikael Lundström, der i de kommende timer også skal se video af Ukraines 4-1 nederlag mod Finland for at erfare, om det kan give ham nye impulser.