Alessandro Petacchi har fået en skrækkelig start på dette års udgave af Giro d'Italia. Det er endnu ikke blevet til en etapesejr til afslutter-specialisten, der i dag måtte indkassere endnu en kæmpe skuffelse. Sjette etape endte nemlig i grøften for Fassa Bortolos stjerne og det betød, at australske Robbie McEwen fra Lotto-mandskabet tog sejren efter fornem taktisk kørsel fra det belgiske hold. Hele holdet styrtede Alt var ellers lagt op til Alessandro Petacchi på den blot 153 kilometer lange etape med mål i Marina Di Grosseto på den italienske vestkyst et par hundrede kilometer nord for Rom. En afsluttende rundstrækning på seks pandekageflade kilometer skulle køres tre gange, men et åbenbart nervøst felt fik ikke lært ruten at kende på trods af gentagelserne. Igen og igen styrtede rytterne og på den sidste omgang kostede det Petacchi muligheden for sin første og længe ventede triumf. I et skarpt sving fik hele Fassa Bortolo-mandskabet ikke bremset op og det endte med en tur i grøften for alle rytterne herunder storfavoritten, der i mål endte over to minutter efter vinderen. Uheldet betød, at der var frit spil for resten af sprinterne, og det udnyttede Lotto-mandskabet til perfektion. Henk Vogels blev sendt af sted med 1.500 meter igen og han tvang konkurrenterne til Robbie McEwen til at bruge kræfter på at hente ham. Og netop som det skete med sølle 75 meter til mål, fløj McEwen forbi og sikrede sig en flot sejr. Ny nummer ét I den samlede stilling blev der vendt op og ned på tingene. Danilo Di Luca, forårets helt store italienske oplevelse, mistede nemlig den lyserøde førertrøje til Quick Steps Paolo Bettini, der vandt en af de indlagte spurter og de medfølgende seks bonussekunder. Det var lige nok til at overgå Liguigas-rytteren med tre sekunder og dermed var det Bettini, der kunne modtage kyssene fra præmiepigerne på podiet. Ivan Basso fra CSC-mandskabet havde en overkommelig dag og er fortsat placeret som nummer 12.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
De NYVALGTE
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























