Da Bojana Popovic i et ubevogtet øjeblik fik en lang arm imellem afleveringen fra Rikke Nielsen til Kristine Lunde, vidste de 2.248 tilskuere i den reklameklædte Antvorskovhal i Slagelse, at danmarksmesterskabet i kvindehåndbold var afgjort. Få sekunder, fem syvmileskridt og et par driblinger senere sprang Popovic ind i feltet, vurderede kyndigt målmand Katrine Lundes placering og sendte bolden modsat, i venstre nederste hjørne, til endnu en sikker, populær scoring. Anførerens tiende, og med stillingen 26-19 og ti minutter igen, kunne det ikke længere gå galt, mente de jublende fans fra Slagelse, der kampen igennem og en time inden havde råbt og klappet deres efterhånden sejrsvante heltinder frem mod endnu en gylden medalje. Opvisning Og det gjorde det heller ikke. Et par mål i legesyg opvisningsstil, blandt andet lavede Ausra Fridrikas en piruet, inden hun kastede et straffekast, ligesom målmand Cecilie Leganger løb med op og havde en afslutning på stolpen ganske vist, - senere, sluttede en lang og underholdende håndboldvinter med DM-guld til Slagelse og slutcifrene 31-21 efter pausestilling 14-9. Slagelse vandt den første finale 33-30, Aalborg den anden med 29-28, og derfor blev den tredje finale altafgørende for mesterskabet. Det er blot halvanden uge siden, at Slagelse vandt klubhåndboldens fornemste turnering, Champions League, for andet år i træk, men to år siden den ambitiøse klub vandt DM-guld, og sejren blev fejret højlydt til tonerne af springende champagnepropper, skrigende fans og Tina Turners 'Simply the Best. Jubel i Slagelse På gulvet dansede omvandrende tøjpokaler og håndbolde rundt, mens alle Slagelse-spillernes navne blev råbt op af den glade halspeaker, hvorefter de begejstrede tilskuere råbte deres efternavne. Pligtskyldigt blev der klappet, da Aalborg-spillerne fik sølvmedaljerne om halsen, inden jublen igen brød løs, da de gul(d)-bluseklædte Slagelse-spillere fik medaljen om halsen af Dansk Håndbold Forbunds formand Søren Høg Thomsen. Men inden det kom så vidt var de to mandskaber igennem endnu en medrivende tvekamp. De første møder var præget af udvisninger og spilstop, men i går gik det direkte mod mål fra start. Efter et kvarter havde Slagelse scoret tre gange så mange mål som Aalborg, 9-3 var stillingen, og rådvildheden var tydelig på den nordjyske banehalvdel. Forsvaret stod for så vidt fint, men de fysisk større Slagelse-spillere udnyttede deres højde og styrke, eksemplarisk vist af Slagelse-stjernen Bojana Popovic, der tre gange i træk i kampens begyndelse snoede sig rundt om sin direkte modspiller, Rikke Nielsen, og kom til en fri afslutning - og mål. Spillet stivnede Aalborg har sæsonen igennem levet højt på hurtige og træfsikre fløje, men Katrine Lundes ene håndfuld redninger i første halvleg gav ikke tilstrækkelige kontramuligheder til at følge med på måltavlen. Samtidig havde nordjyderne svært ved at komme til afslutninger i det etablerede angrebsspil. Bolden blev spillet fra side til side, men Slagelse-forsvaret var konstant fremme og tackle boldholderen, og i perioder hvor nordjydernes bedste spiller, playmaker Kristine Lunde, blev mandsopdækket, ja så manglede den nordjyske bagkæde for alvor skudkraft. Stille Dalmose For mange skridt og angrebsfejl sendte ligeledes bolden i favnen på Slagelse-spillerne, og Christian Dalmose sad usædvanlig stille på sin stol, og lignede en træner, der tænkte, så det knirkede. Modtrækket havde han fundet efter pausen. Forskellen på fem mål blev reduceret til tre, og pludselig var det Slagelse, der havde svært ved at ramme målet. Men rådvildheden varede ikke længere. Anja Andersen skiftede rutinerede Ausra Fridrikas ind, og den 38-årige jernkvinde, der spillede sin sidste kamp i Danmark, svigtede ikke. Og mens Slagelse endnu havde friske spillere på bænken at bytte med, begyndte de efterhånden mørbankede Aalborg-spillere at mangle kræfter. Den ellers så usvigelige tro på egne evner og kampiver blev langsomt afløst af realisme og måltavlens tørre tal. Med fem minutter igen kunne Slagelse ikke længere hentes, og ærgerlige måtte nordjyderne erkende, at der nok ville gå et par dage, før oplevelsen af at have tabt DM er vekslet til stolthed over at have vundet sølv.