Efter at have spillet sammen med stjerner som Ronaldo, Zidane og Beckham i sin første halvsæson hos Real Madrid i den spanske liga og i Champions League er Thomas Gravesen vendt hjem for at træne og spille med superligaspillere som Daniel Agger, Rasmus Würtz, Hjalte Nørregaard, Allan K. Jepsen og Michael Gravgaard samt topscorer Søren Larsen fra svenske Djurgården - og det glæder han sig over. »Det er altid noget særligt og stort for mig at spille på landsholdet, og det er spændende, at der denne gang er så mange nye navne med. Jeg synes, de har set godt ud på træningsbanen«, sagde Thomas Gravesen i går i Vedbæk, hvor det eneste, han beklagede sig lidt over, var det kølige, blæsende og regnfulde vejr. Skal lære de nye at kende Han ville ikke fremhæve nogen af de mange superligaspillere, der er med blandt de 23, som landstræner Morten Olsen har udtaget til venskabskampen mod Finland i morgen aften i Tampere og VM-opgøret mod Albanien om en uge i Parken. »Nogle af dem har jeg kun hørt eller læst om. Nu skal jeg lære dem at kende på banen, og jeg har bemærket, at de er villige til at arbejde hårdt. Det lover godt«, sagde Thomas Gravesen, der kan se tilbage på en forårssæson, hvor han har spillet og slidt sig til en stamplads på et hold, hvor han kan udvikle sig til at blive en endnu bedre spiller. De fem ovennævnte superligaspillere og Søren Larsen får A-landsholdsdebut, hvis de kommer på banen mod finnerne. Det mest sandsynlige er, at Morten Olsen vælger at starte med en opstilling, som udelukkende består af udlandsproffer. Plads til Agger Mens Jon Dahl Tomasson, der har haft lidt ondt i lysken, trænede i fuldt omfang i går, holdt anfører Thomas Helveg sig på grund af mindre ømhed i det ene baglår væk fra eftermiddagstræningen. Her fik Brøndbys store forsvarstalent Daniel Agger Helvegs plads i midterforsvaret ved siden af Per Krøldrup i en lille træningskamp. Søren Larsen vil efter alt at dømme blive sendt på banen på et tidspunkt efter pausen i morgen for at spille helt i front, hvor han optræder på sit klubhold. Og der bliver måske også spilletid til venstreforsvareren Allan K. Jepsen, der har overhalet Brøndbys Asbjørn Sennels og nu er rykket op som førstereserve for Niclas Jensen. Dortmund-spilleren, der har været ved at få splinter bagi, fordi han har siddet så meget på bænken i Tyskland, er den i truppen, der har allerstørst appetit på at komme i kamp. »Jeg føler altså ikke, at jeg mangler noget i tempo og timing, for jeg har jo trænet hårdt hele tiden, og jeg er meget indstillet på at slutte sæsonen af med to gode landskampe, så jeg kan vise, hvad jeg virkelig står for«, sagde Niclas Jensen. Brøndby-stopperen Per Nielsen har stadig lidt vrøvl med ryggen og tager ikke med på turen til Finland.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Hårdt presset Trump truer Europa med det store brud
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
-
Trump trækker 5.000 soldater hjem fra Tyskland
-
Du slipper ikke serien om de uopsigtsvækkende personer, før den er forbi
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























