Frank Arnesens dage som topchef i den engelske Premier Leaugue-klub Tottenham er muligvis talte. London-klubben har valgt at suspendere danskeren efter det er kommet frem, at han har været i kontakt med de engelske mestre fra Chelsea om et nyt job. Derfor har Tottenham valgt at suspendere den danske sportsdirektør, mens klubbens advokater træffer beslutning om yderligere juridiske skridt. Forhandlede uden tilladelse I følge klubben har Arnesen og Chelsea forhandlet uden tilladelse fra Tottenham. »Til trods for, at han er underlagt en kontrakt og har vidtrækkende ansvar og forpligtelse overfor alle involverede i Tottenham Hotspur Football Club, har Frank indikeret, at han ønsker at skifte til Chelsea Football Club. Som følge heraf har bestyrelsen i Tottenham Hotspur plc suspenderet Frank Arnesen med øjeblikkelig virkning«, står der på Tottenhams hjemmeside. Frank Arnesen blev hentet til Tottenham for at ændre den sportslige ledelsesstruktur i klubben og gå væk fra den klassiske engelske model. Han har haft ansvaret for køb og salg af spillere, for ansættelse af trænere og for at lægge linjen for talent- og ungdomsarbejdet. Chelsea erkender kontakt Chelsea lægger ikke skjul på, at klubben vil have fat i Frank Arnesen, men den afviser, at der er urent trav. »For to uger siden henvendte Chelsea sig officielt til Tottenham for at få tilladelse til at tale med Frank Arnesen, og siden har vi ført diskussioner med Tottenham om dette emne«, slår Chelsea fast i en pressemeddelelse. Bøde til Chelsea Sagen kommer kun få dage efter, at Chelsea og manager Mourinho fik rekordstore bøder af det engelske fodboldforbund for at have ført ulovlige forhandlinger med Arsenals Ashley Cole. Klubben og manageren blev tildelt bøder på henholdsvis 3,3 millioner kroner og 2,2 millioner kroner. Samtidig er Chelsea blevet idømt tre strafpoint, der dog gøres betingede.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Klumme af Timme Bisgaard Munk
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema




























