Blandt de 15.000 tilskuere på Court Philippe Chatrier sad den spanske konge Juan Carlos og overværede mændenes finale i French Open, men efter den tre timer og 24 minutter lange kamp tilhørte titlen som Spaniens Konge snarere den knægt på 19 år, som havde fået Juan Carlos til Paris. Rafael Nadal hedder han - teenageren der vandt French Open og blev om ikke andet så konge af det røde grus. I en forrygende og velspillet finale mod useedede argentinske Mariano Puerta, som for få måneder siden lå langt nede på verdensranglisten efter at have udstået en ni måneder lang dopingstraf, sejrede Rafael Nadal 6-7 (6/8), 6-3, 6-1, 7-5. Overvandt presset Fem turneringssejre på det langsomme underlag i 2005 havde den spanske spiller, inden han ankom til Paris. Her blev han naturligt regnet som favorit sammen med verdens nummer 1, Roger Federer, der med seks titler var den eneste spiller, som stillede op til årets anden Grand Slam-turnering med bedre resultater i tennistasken. Spørgsmålet var, om Rafael Nadal ville være i stand til at leve op til forventningerne og kapere presset i sin debut på Roland Garros. Lodtrækningen viste, at den store test hvis andre spillere ikke kom i vejen ventede i semifinalen mod netop Roger Federer, og da det unge stjerneskud vandt det imødesete og prestigefulde opgør, som med en slidt men ikke mindre rigtig kliché var døbt den moralske finale, var det vist de færreste, der tvivlede på, at trofæet ville havne i Rafael Nadals hænder. Modstander kæmpede godt Men Mariano Puerta var en værdig finalemodstander, der i høj grad havde ære af den oplevelse, som tilskuerne i Paris og seere verden over fik. Rafa indledte kampen med at bryde Mariano Puerta, bragte sig foran 3-1 med to breakchancer til 4-1, da argentineren bad om behandling til sit åbenbart skadede højre lår. »Det var så den finale«, var vi nok mange, der tænkte, men med en stram forbinding som ny påklædning indtog Mariano Puerta atter banen og spillede med stor beslutsomhed, aggressivitet og vilje partiet hjem, brød så tilbage og var igen med i opgøret. Få fejl En tiebreak på højt niveau med fantastiske dueller, som hvilket var generelt for kampen Mariano Puerta ville have vundet mange gange, hvis ikke det havde været for den hurtige og adrætte spiller på den anden side af nettet, afgjorde det første sæt til argentinerens fordel. Nadal satte sig imidlertid hurtigt på andet sæt, og knytnæven og de andre hoppende sejrsmarkeringer fra spanieren varede også ved i tredje sæt. Mariano Puerta virkede træt og var tvunget til at slå den ene vinder efter den anden, fordi hans modstander ikke bød på mange fejl. Argentineren brugte med held sin tunge forhånd til at sende Nadal fra side til side, men der skal rigtig meget til at presse spanieren i bund, og Puerta blev sårbar, når han gik over på baghåndssiden for at slå med forhånden og blev mange gange straffet for satsningen. Sjælden debutant-sejr I fjerde sæt fulgte argentineren med og fik forståeligt ny energi, da han brød til 5-4. Sættet skulle så serves hjem i partiet efter, og Mariano Puerta havde da også tre sætbolde, men dem overlevede Nadal, vandt det følgende parti til 6-5 og sikrede sig sejren på sin første matchbold i partiet efter, da hans trætte modstander satte en forhånd bag baglinjen. En finale med frækt, flot og fuldstændig frit for nerver-spil var forbi. Rafael Nadal havde vundet French Open som den første debutant, siden Mats Wilander gjorde det i 1982.