»Thank you for the show«, stod der med store bogstaver på storskærmene, og øjeblikket efter kørte en lille film med de fleste af Sibusiso Zumas scoringer for FC København i de fem og et halvt år, han har spillet i Superligaen. Det fænomenale saksespark-mål i DM-finalen mod Brøndby i Parken i 2001 bliver ingen trætte af at se på igen og igen. Hvilket herligt minde at have om en stor spiller og entertainer, som de nu kan glæde sig til nede i Bielefeld i Bundesligaen, hvor sydafrikaneren skal spille efter sommerpausen. Fik sølvmedaljer med jakkesæt Sibusiso Zuma var omklædt til FCK-jakkesættet, da sølvmedaljerne var sikret med 1-1 mod nedrykkerne fra Herfølge og skulle overrækkes i Parken. Han gik ind til sin sidste kamp med en mindre skade og forlod banen efter godt en halv time. »Zuma-Zuma-Zuma«, råbte folk og rejste sig fra deres pladser, og han vinkede tilbage. FCK-fansene har været vilde med Zuma, og han har været begejstret for den støtte og opbakning, han altid har fået. Der blev sagt store og flotte takkeord til Zuma, og der blev sunget sydafrikanske sange til hans ære. »Todi og Zuma, vi vil savne jer«, stod der på et banner, og den færøske angriber, Todi Jónsson, blev også tiljublet og omfavnet og trykket i hånden talrige gange. Todi Jónsson har ikke været meget på banen i sin sidste FCK-sæson, mens folk husker hans bedrifter, hans behagelige væsen og måde at optræde på. Hoseth på vej væk? Mens Zuma og Todi Jónsson stjal billedet, så man nordmanden Magne Hoseth tage en hurtig tur ned langs langsiden med alle de hvidklædte FCK-tilhængere. Han vinkede - farvel? Spekulationerne går på, som nævnt, at han tager hjem til Norge og spiller videre for en klub i Tippeligaen i næste sæson. Magne Hoseths formkurve har været meget svingende her i foråret, og den norske landsholdsspiller var sat ud på bænken mod Herfølge. Det betød, at forsvareren Lars Jacobsen spillede på højrekanten, mens den centrale midtbanespiller Hjalte Nørregaard spillede ude i venstre side på midtbanen. Følgen var, at de københavnske favoritter ikke havde noget fløjspil i første halvleg. Her imponerede gæsterne, dels ved at bringe sig i spidsen på Sladan Perics hurtige hovedstødsmål, dels med en mere beslutsom og koncentreret indsats end FCK'erne, der allerede havde taget lidt hul på sommerferien. Den høje Poul Hübertz, der skifter til AaB nu, overtog Zumas rolle som angrebs-'showmand' med en række fine, finurlige og frække indslag, og FCK-forsvaret havde svært ved at tæmme ham. Manglede spillelyst FCK'erne manglede spillelyst, initiativkraft og fantasi i det, de foretog sig. Álvaro Santos fik lov til at udligne fra straffesparkpletten lige før pausen, da Knud Erik Fisker så, at en Herfølge-spiller rev Peter Møller i trøjen. »Vi vil have Todi på banen«, råbte FCK-fansene i anden halvleg. Det kunne ikke lade sig gøre, for han var kun tilskuer til begivenhederne, som ikke kunne ophidse mange. Med FC Midtjyllands føring over AaB var FCK's sølvplacering aldrig i fare, og det fremgik af spillet, som var af ringe kvalitet. Morten Cramer, Sladan Peric, Jakob Bresemann og altså Poul Hübertz lyste især op på det godt indstillede og kæmpende Herfølge-hold, der tog revanche for forrige lørdags 0-7-dukkert i Brøndby og det smalle nederlag til OB i onsdags. Sølv, en plads i UEFA Cup-kvalifikationen, triumf i Royal League. FCK-sportsdirektør Niels-Christian Holmstrøm erklærede sig tilfreds med sæsonforløbet - samtidig med, at han erkendte, at spillerne så noget slidte ud på finaledagen. Det var også turneringskamp nummer 51 siden starten i juli sidste år. Nu skal Holmstrøm på hårdt arbejde. »Vi mister nogle spillere, foruden Zuma og Todi Jónsson bl.a. også Magnus Kihlstedt. Truppen har måske været lige smal nok til alle de kampe. Vi skal have forstærkninger. En spiller til hver kæde og en målmand«, sagde sportsdirektøren, mens mange tilskuere stadig råbte på Zuma og ville sige mere tak og ønske ham held og lykke i sin nye klub. Han bliver savnet på FCK-holdet, men ingen spiller er uundværlig, og måske kommer Holmstrøm snart og præsenterer to-tre nye stjernespillere, så FC København igen i næste sæson kan køre parløb med Brøndby i Superliga-toppen og måske også gøre en god figur på den europæiske scene.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hvis du tror, at ulven er jydernes problem, skal du måske tro om igen
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Salg af lejligheder i københavnsk boligområde kaldes »pinligt og dybt problematisk«
-
Så meget utilfredshed og en guitarsolo mast ind på et minut og 40 sekunder. Det er verdens ottende vidunder
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Den 27-årige mand talte med sin mor i telefonen, da hun pludselig råber: »Bjørn! Bjørn!« Så blev forbindelsen afbrudt
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Du slipper ikke serien om de uopsigtsvækkende personer, før den er forbi
De to håndværkere kan næsten ikke overskue, at strækningen er lukket for trafik: »Det her er fuldstændig vanvittigt«
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























