Det danske mesterhold Brøndby leder stadig efter en spiller, der kan forstærke klubbens forsvar. Brøndbydirektør Per Bjerregaard lægger ikke skjul på, at han endnu ikke har afsluttet sommerens indkøb. Men han erkender - uden selv at sætte noget navn på spilleren - at sidste mand er svær at få trukket i land, således at denne kan være klar, når Brøndby i næste uge samler truppen i en fem dage lang træningslejr i Schweiz. Dér skal Brøndby i øvrigt møde det franske hold Auxerre, som har et godt øje til Thomas Kahlenberg. Flere købere Som Politiken tidligere har nævnt, drejer det sidste Brøndby-køb sig om den 27-årige svenske landsholdsspiller Mikael Nilsson, der indledte sin karriere i 6. divisionsklubben Ovesholm og fortsatte i Halmstad - hvorfra han for et år siden kom til Southampton. Men den engelske klub vil ikke længere gøre brug af Mikael Nilssons arbejdskraft, og derfor er han inde i billedet hos Brøndby til en forstærkning af forsvarets højre side. »Vi ønsker lidt mere rutine i den bageste del af opstillingen, men om det lykkes, ved jeg ikke«, siger Per Bjerregaard - der i denne sag ikke længere vil betegne sig som optimist. »Dertil er der for mange, der blander sig«, lyder det fra direktøren, som dermed antyder, at Brøndby ikke er alene om at byde på Mikael Nilsson. Uden at han, Bjerregaard, dog nævner navnet på svenskeren eller på de andre bydende klubber. Efter hvad Politiken erfarer, er Nilsson, som også var med i 2-2 EM-landskampen mellem Danmark og Sverige i Portugal for et år siden, interesseret i at komme til Brøndby for at blive holdkammerat med landsmændene Johan Elmander og Marcus Lantz, hvoraf sidstnævnte i denne sommer er kommet til Brøndby fra Hansa Rostock. Aktionærernes interesser Endnu er ingen af mesterholdets spillere blevet solgt - men det kan nås endnu. Hvad Per Bjerregaard dog ikke håber. »Vi har et godt hold, og det skal vi prøve at holde sammen på. Men samtidig er det sådan, at kommer der et tilbud på 30-40 millioner kroner, så skal et salg overvejes. Som klub skal vi også tage hensyn til aktionærernes økonomiske interesser - men de interesser kan i øvrigt også være at beholde en ung spiller, hvis vi både vurderer, at hans betydning for klubbens sportslige succes er meget stor, og at han personligt kan blive endnu mere værd handelsmæssigt«, siger Per Bjerregaard. Og da han er direktør i en professionel klub, der ikke har nogen sportschef, så er det alene Bjerregaard, der skal se sagen fra både den sportslige og økonomiske side. »Jeg skal bare blive enig med mig selv«, konstaterer Brøndbydirektøren.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Trump indkalder pressen for at tale om noget helt andet
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Cafeejeren om sin yndlingsbog: »Jeg læser den hver sommerferie«
-
SS-bødlens barnebarn sidder i den by, hvor han var bøddel, og læser bogen om tyskernes fortrængning
-
Donald Trump tager hatten af for flertallet – og forbereder sig på at bruge sit stærkeste våben
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
nekrolog
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
Klumme af Tine Kirkensgaard Hansen