Lance Armstrong går ind til sin 11. Tour de France-optræden som superfavorit, og med Bjarne Riis i spidsen - han har i Ivan Basso trods alt den vel nok mest troværdige udfordrer - peger stort set alle i cykelsportens inderkreds på den 33-årige amerikaner som sandsynlig vinder for syvende gang i træk. Bortset fra et lidt utilfredsstillende forår, hvor texaneren ikke har leveret definitive beviser for, at han er på højde med situationen - faktisk er det første gang, siden han indledte sit overvældende Tour-herredømme, at Armstrong ikke har vundet et cykelløb, før han gav sig i kast med de tre ugers franske strabadser - tyder alle andre signaler på endnu et triumftog. Det er vanskeligt at se for sig, hvordan den ærekære Armstrong skulle træde til side og overlade tronen til en af rivalerne. Men nøjagtigt det tilsvarende billede tegnede sig faktisk for ni år siden, da selv ikke de vildeste fantasier fremmanede, at en Miguel Indurain, som netop havde vundet både Bicicleta Vasca og Critérium du Dauphiné Libéré og dermed tilsyneladende mødte op i kanonform, skulle kunne trues i Tour de France. Men minsandten om han ikke blev det af en vis Bjarne Riis, og nu er det jo altså denne danske systemomvælter, der har planlagt et nyt attentat mod den etablerede samfundsorden. Til Armstrongs fordel taler, at han har et hold, der er stærkere end nogen af de foregående - som det måske huskes, var Peter Meinert med, da amerikaneren vandt første gang i 1999 - det siger han i hvert fald selv. »Armstrong er dygtig til at aflede opmærksomheden fra sin egen person, og når han nu fremhæver sin trup, er det et led i et psykologisk spil«, mener Bjarne Riis. Et klart savn er det, at superslideren Vjatjeslav Ekimov efter et voldsomt styrt må blive hjemme, men sandsynligvis dukker op igen næste år. Ellers må det konstateres, at tilføjelserne til tropperne med Giro d'Italia-vinderen Paolo Savoldelli og den ukrainske sejrherre fra Katalonien Rundt Jaroslav Popovych sætter et markant kvalitetsstempel på Armstrongs kollektiv. Og så skal det da blive interessant at se, hvordan konfrontationen med T-Mobiles Alexandre Vinokourov, som næste år er sandsynlig kaptajn hos Discovery Channel, forløber.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
-
Frustreret økologisk svinebonde: »Mange gange er forbrugerne ikke så oplyste, som vi tror«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Klumme af Timme Bisgaard Munk
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























