Den første uge af Tour de France er overstået og på Hotel Ugerel fordøjer det danske Team CSC hændelserne. Og det er med dem selv som klare vindere, mener Bjarne Riis. Jens Voigt er da også manden i gult, inden strabadserne i Alperne begynder tirsdag, hvor der er mål i Courchevel, 192 kilometer og to bjergtoppe fra starten i Grenoble. Det er givetvis ikke tilfældet, når rytterne kommer i mål, men med David Zabriskies sejr i enkeltstarten og efterfølgende gule trøje har det været en perfekt uge ifølge Riis. »Jeg har været meget tilfreds, for vi har vist, at vi er et af de bedre hold. Vi kører på en måde, der passer til vores image, nemlig positivt og spektakulært«, siger Bjarne Riis. Nyder det taktiske spil Men reelt har de to gule trøjer, som holdet har hentet på de første ni etaper, været delmål, der er kommet i hus som følge af en taktisk manøvre, der er lykkedes. Sådan tolker holdets ejer det da. Og det er en uhyre stor tilfredsstillelse for ham. »Det taktiske spil er noget af det, jeg synes er fedest. Det er det, jeg er god til, fordi det handler om at analysere løbet og bruge de ryttere, jeg har, på den rigtige måde«, siger Bjarne Riis. »Jeg vidste på forhånd, at det var en mulighed med David Zabriskie i gult efter enkeltstarten. Og jeg snakkede med Jens allerede før Touren, hvor jeg sagde til ham, at hvis der var muligheder for angreb, så skulle han tage dem. Den taktik har vi haft succes med«, siger Bjarne Riis. Årsagen til Armstrongs blottelse Uden at blinke mener han derfor også, at årsagen til Lance Armstrongs meget omtalte blottelse på lørdagens etape til Gerardmer kom som følge af Team CSC's arbejde. »Hvis det ikke havde været for vores angreb, så ville Lance ikke have været isoleret på den måde. Og det giver moral at se, at vores taktik virker, så jeg kan kun være tilfreds«, siger Bjarne Riis, der lørdag havde Nicki Sørensen ude i et direkte forsøg på at fravriste Armstrong den gule trøje. Det skete godt nok ikke, men Discovery-mandskabets jagt kostede kræfter, mener Bjarne Riis. »Vi har fået lagt pres på dem i den første uge. Vores kørsel har tvunget Discovery til at arbejde hårdt bare for at følge med, mens vores favoritter bare har kunnet sidde på hjul. Det er os, der har fordelen i det taktiske spil, og jeg mener, at vi har vundet det spil. Så kan de sige, hvad de vil, men faktum er, at Ivan Basso ikke har brugt en meter flere kræfter, end han skal. Der er blevet passet perfekt på ham, så på den konto er der ikke noget at komme efter«, siger Bjarne Riis. Favoritten må forsvare sig Selv om det danske hold nu er indehaver af den gule trøje, så betyder det ikke, at Discovery kan tillade sig at forvente, at Team CSC nu tager ansvaret i feltet, lyder det fra Riis. Det er fortsat Lance Armstrongs mandskab, som må gøre det. »Vi vil gerne forsvare os, men vi vil gøre det på vores egen måde. Armstrong er den store favorit og det er ham, der skal vinde. Det er ham, der må tage ansvar, for det er ham, der har noget at forsvare«, siger Bjarne Riis.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce