Tidligere i dag styrkede AGF superligatruppen med den rutinerede Carsten Hemmingsen og i morgen præsenteres norske Roger Risholt. Midtbanespilleren skifter transferfrit fra Tippeliga-klubben Fredrikstad, hvor han er faldet i unåde hos træner Egil 'Drillo' Olsen. »Den personlige kontrakt er faldet på plads og jeg skal til lægetjek i Danmark i morgen«, siger Roger Rishold til avisen Dagbladets hjemmeside. 26-årige Roger Risholt er en målfarlig herre. I sine 36 optrædender for Fredrikstad har han scoret 18 gange - et ganske anseeligt gennemsnit for en midtbanespiller. Roger Risholt debuterede i januar måned på det norske landshold under en træningstur i Asien og er noteret for tre kampe i nationaldragten.
Norsk midtbanespiller på vej til AGF
Lyt til artiklen