Med et minus på 2.49 min. til Michael Rasmussen føler T-Mobile stjernen Jan Ullrich sig langt fra sikker på, at han kan tvinge danskeren væk fra podiepladsen alene med sin indsats på lørdagens 55,5 km lange enkeltstart, selv om han er tidligere verdensmester i disciplinen. »Jeg ved udmærket, at Rasmussen ikke har ry for at være nogen tempospecialist, men i Tour de France er det ofte set, at ryttere, som har udsigt til en flot slutplacering, klarer sig langt bedre end normalt i kampen mod klokken«. »Derfor vil jeg også gøre alt, hvad jeg kan, for at erobre sekunder fra danskeren, når chancen overhovedet byder sig på de kommende etaper«, sagde Jan Ullrich, da T-Mobile i går havde indbudt til pressemøde. Tilfreds med fjerdeplads »Det er min drøm at slutte på podiet, men jeg vil gerne slå fast, at jeg er tilfreds med den fjerdeplads, jeg i øjeblikket har. Og det skyldes ikke mindst de to uheld jeg har haft, hvoraf specielt det første, da jeg røg gennem bagruden på sportsdirektør Mario Kummers bil, kunne have fået meget alvorligere følger, end tilfældet nu blev«. »Jeg vil slet ikke begive mig ud i spekulationer om, hvorvidt jeg kunne have truet Armstrong, hvis jeg var sluppet for disse episoder. Amerikaneren har vist sig som uhyggelig stærk, men det gavnede mig da ikke, at jeg stillede til start med en mindre hjernerystelse og et anseeligt blodtab«. Rasmussen skal angribes Holdkammeraten Andreas Klöden, der sidste år sluttede på andenpladsen og i øjeblikket ligger nr. 10, er ikke i tvivl om T-Mobiles hovedopgave på de resterende etaper. »Vi vil forsøge at angribe Rasmussen mest muligt, for at bringe Jan på podiet. Alle andre interesser er ligegyldige nu. Men jeg tror også, Jan får brug for at leve op til sit bedste på enkeltstarten for at fortrænge danskeren«, fastslår Klöden.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
-
Aftalen er en stor sejr for det grønlandske og danske diplomati
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager