Kurt-Asle Arvesen havde et bittert-ironisk smil på læben, da han fuldkommen udmattet kravlede af cyklen i målbyen Revel. Få sekunder før var den norske rytter på Team CSC blevet overhalet på de allersidste meter af 17. etape af Tour de France og dermed snydt for sin største sejr i karrieren. 'Fra himlen til helvede' »Sådan er cykelsport. Vi er 190, der stiller til start, og i mål er der kun én vinder. I fodbold er det trods alt 11 af 22 spillere, der vinder. Men det er da som at gå fra himlen til helvede, når det her sker«, sagde Kurt-Asle Arvesen. Forud var gået et gradvist udskilningsløb af de 17 ryttere, der kom af sted tidligt på de 240 relativt flade kilometer fra Pau til Revel. I finalen var det udelukkende Arvesen, Savoldelli, Simons Gerrans fra AG2R-holdet og Credit Agricoles Sebastien Hinault, og her valgte nordmanden at satse hele butikken. Mælkesyre i øreflipperne »Jeg vidste, at Hinault ville være den stærkeste i en sprint, så jeg ville hellere forsøge mig med et angreb og så satse hele butikken på det, end at sidde efterfølgende og forbande, at jeg ikke gjorde det eller det. Og jeg troede faktisk, at jeg havde den. Desværre var Savoldelli sindssygt stærk, for jeg gjorde, hvad jeg kunne. Jeg havde nærmest mælkesyre helt ud i øreflipperne. Målstregen skulle bare lige have været placeret 50 meter før. Jeg cyklede maksimalt, men da jeg så skyggen komme bag mig, vidste jeg, at det var forbi«, sagde Kurt-Asle Arvesen, mens han skyllede vand ned i den sydfranske hede. Imens kunne Giro-vinderen Savoldelli modtage tilskuernes hyldest på podiet. 'Ufatteligt bittert' »Det er ufatteligt bittert. Det kunne være en helt anden cykelkarriere med en sejr i Tour de France. Det her var en meget stor chance, men sådan er det. Det var min egen beslutning, at jeg kørte finalen, som jeg gjorde, så det er bare at stå ved den beslutning, jeg tog«, sagde Kurt-Asle Arvesen. Ved CSC s lille camper stod Bjarne Riis efterfølgende og følte med sin norske rytter. Riis: Arvesen dummede sig til sidst »Det var surt, men sådan er det. Kurt fik selvfølgelig vist meget, og han kørte et godt cykelløb«, sagde Bjarne Riis, Bjarne Riis troede, at sejren var hjemme, da han fulgte med i afslutningen på det lille tv, der er placeret i sportsdirektørbilen. »Jeg tænkte, at den må han have. Tidspunktet var godt til at køre, men jeg mener, Kurt skulle have stoppet op, da han så, at der ikke kom ordentligt hul. Det hjælper selvfølgelig ikke at sige bagefter, men alle ved, at han ville have været den hurtigste i spurten«, sagde Bjarne Riis.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























