I tredje forsøg lykkedes det for oprykkerne fra AC Horsens at få point i Superligaen, da østjyderne spillede uafgjort 0-0 mod OB foran 3.537 begejstrede tilskuere på Forum Horsens Stadion. De sidste fem minutter af kampen var Kent Nielsens gulblusede mandskab endda tæt på at hive en uventet sejr hjem, da angrebene nærmest bølgede ned mod Arek Onyszko i OB-målet. Tilfreds træner Scoringen udeblev, men holdet kan dog glæde sig over konsekvensen af det ene point. »Jeg er meget tilfreds. Nu ligger vi ikke længere sidst i tabellen, og det gør det lidt lettere for mig at acceptere, at vi fortsat ikke har formået at score et eneste mål endnu i sæsonen. I første halvleg hang spillet ikke rigtigt sammen mod OB, men al ære og respekt til spillerne for, at de fik slidt og slæbt sig ind i kampen og fik produceret en del chancer«, sagde Horsens-træner Kent Nielsen. OB-pres Kampen startede ellers ikke særlig fornøjeligt for Horsens-træneren. OB lagde et hårdt pres allerede fra kampens start, hvilket gav et par åbne chancer til anfører Nicolai Stokholm, der i helt fri position brændte fælt. Efter fem minutter skød han således bolden langt over mål efter et perfekt Martin Borre-indlæg, hvor alle på stadion var overbevist om, at bolden var på vej ind i netmaskerne. »Umiddelbart var det en af de største chancer, jeg nogensinde har brændt. Efter jeg havde skudt til bolden, gik det op for mig, at jeg egentlig havde haft masser af tid til at få skudt bedre til bolden. Det er selvfølgeligt ekstra ærgerligt, da det ikke lykkedes os at score. Alt i alt er jeg dog glad for at vi fortsat er ubesejret, for AC Horsens er et hold, der gerne vil spille fodbold, og jeg tror ikke, at alle hold vil være i stand til at vinde her«, sagde Nicolai Stokholm. Berg beskæftiget på midtbanen Selv om odenseanerne burde havde taget en komfortabel føring inden pausen, så var det ikke fordi, at topscorer, Søren Berg, udgjorde den store trussel oppe foran. For det meste trak OB-angriberen ned på midtbanen, og han var dermed ikke til megen hjælp for Mwape Miti. Mellemfornøjet OB-træner Efter kampen fortalte en delvis tilfreds OB-træner, Bruce Rioch, at det skam var helt bevidst, at Søren Berg lå så langt tilbage på banen. »Vi var kommet til Horsens for at vinde kampen, men jeg blev nødt til at sætte holdet ud fra de spillere, jeg havde til rådighed. Derfor kom Søren Berg til at ligge lidt længere tilbage«, sagde Bruce Rioch, der nu kan se sit hold indtage femtepladsen. »Jeg er rigtigt godt tilfreds med pointudbyttet efter de første tre kampe. Vi er naturligvis skuffede over, at vi ikke fik scoret, men vi er trods alt stadig væk ubesejret, og det luner. Horsens kæmpede godt og vil ikke gøre det let for nogen hold på deres hjemmebane«, sagde Rioch.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham og sagde: »Husk, ikke sige noget til nogen om, hvad der foregår herhjemme«
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























