Med Ivan Bassos anden og overbevisende etapetriumf, der atter udløste enorm jubel - denne gang i Århus - styrkedes fornemmelsen af, at afgørelsen i Danmarks største cykelbegivenhed allerede er stillet meget markant til skue. For hvem pokker skulle dog hindre denne sympatiske 27-årige italiener i at hjemføre triumfen i de fem dages kappestrid på de danske landeveje til værtsnationens førende cykelhold og dermed udmærke sig som en ny vinder af Post Danmark Rundt Ligner en vinder Det forekommer så uvirkeligt, at end ikke de vildeste fantasier kan finde frem til andre løsninger. Basso i den gule trøje med Team CSC's logo på brystet fremtræder så tydeligt som den endelige vinder, at selv alle, katastrofalt betingede forbehold udelukkende hører hjemme i teoriens verden. Meget overraskende var det, at han efter sin triumf i onsdags i Skive også kunne slå til i Århus. Faktisk var det i højere grad ventet, at han skulle føre sig frem på dagens etape til Vejle, der byder på nogle af de skrappeste udfordringer, som den danske geografi overhovedet kan opvise. Men Basso er åbenbart utålmodig og umættelig. Kommet for at vinde »Jeg er kommet her for at vinde. Det er mit mål i hvert eneste cykelløb, jeg stiller op i. Næsten da. For jeg vil gerne indrømme, at jeg nu kun kører enkelte gange for at forberede mig. Det er den plan, jeg har aftalt med Bjarne. Men Post Danmark Rundt vil jeg vinde. Det går jeg direkte efter. Her skal jeg øverst på skamlen«, siger Ivan Basso. En kendsgerning er det, at italieneren med sin triumf i Århus, der på fuldstændig uventet manér fulgte op på den indledende gevinst i Skive nu har sat en meget tyk og let forståelig streg under sine hensigter med sin optræden i Danmark. Han er kommet her for at hyldes øverst på podiet, for at demonstrere, hvem han optræder for, og det er da også uhyre vanskeligt at få øje på, hvem der skulle hindre ham i at mislykkes i dette forehavende. »Jeg føler mig vældig godt tilpas, og jeg bliver ved med at udnytte de chancer, der byder sig. Jeg ved udmærket, at de færreste havde regnet med, at jeg skulle markere mig også i dette løb, men jeg er altså så ambitiøs, at jeg bliver nødt til at jagte resultaterne, når jeg nu synes de ligger lige foran mig«, siger Ivan Basso. »Jeg tør da ikke sige, at jeg allerede har vundet Post Danmark Rundt, men enhver kan se, at jeg er godt på vej, og jeg har hele holdets opbakning.« Duel til det sidste Bassos meget målrettede holdning sås også i går, da han i finalen efter de 185 km fra Viborg til Århus overspurtede landsmanden Daniele Nardello (T-Mobile), som egentlig lignede en vinder og var hans sidste udfordrer i den afsluttende duel. De to er normalt glimrende venner, men i Århus valgte Nardello at blive væk fra sejrsceremonien. Og det gav anledning til en del spekulationer. Nogle - og nok de fleste - påstod , at det var fordi, Nardello var sur på Bassos optræden i finalen. Det kunne meget vel tænkes, at han havde forventet den naturlige og vanlige reaktion fra Bassos side, der går ud på, at indehaveren af førertrøjen ikke nødvendigvis også stiler efter etapetriumfen, var kommet til udtryk. Det er en af den slags uskrevne regler, som eksisterer i cykelsporten. Men på anden etape hang de altså ikke sammen med Bassos sejrshunger, så derfor var han først over stregen og styrkede dermed sin position i det samlede klassement.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Oscarvinder fra danskproduceret dokumentar mister sin statuette
-
Wegovy, jeg slår op
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























