Team CSC's amerikanske cykelrytter Bobby Julich kørte en helt fantastisk enkeltstart, da sidste etape af Pro Tour-løbet Tour of Benelux blev kørt i dag. I suveræn stil sikrede han sig hurtigste tid, og selv om han kun lå på 13.-pladsen inden den afsluttende etape, så var tiden god nok til, at han også sikrede sig den samlede sejr i løbet foran Erik Dekker fra Rabobank. Det var Bobby Julichs anden sejr i et Pro Tour-løb i år. I foråret sejrede han i etapeløbet Paris-Nice. Bobby Julichs danske holdkammerat Michael Blaudzun kørte en fornuftig enkeltstart og sikrede sig en samlet femteplads.
CSC's Bobby Julich vandt Tour of Benelux
Lyt til artiklen