Han har ofte lynende travlt, men han tager den med ro, landsholdets sekretær, holdleder, hyggeonkel og praktiske gris Simon Rasmussen. Klokken syv står han op - det er længe før, nogen af spillerne har fået øjne -, og klokken 23 kan han gå i seng efter dagens mange gøremål. Fra morgenstunden deler han aviser og rent træningstøj ud til spillerne. Uden for værelserne. Omkring halv ni bliver der ringet rundt til de spillere, der ikke selv er kommet op. Det er de færreste. Resten af dagen går med en række praktiske gøremål i forbindelse med træningen, middagsluren, maden, underholdningen om aftenen, samt med for eksempel at bestille flybilletter til de spillere, der skal videre til deres udenlandske klubber eller hvis en spiller for eksempel skal bruge en tandlæge. »Der sker noget stort set hele tiden«, siger han. Simon Rasmussen står op som den første og går i seng som den sidste, når spillerne er samlet i Vedbæk eller i udlandet. Det har han gjort siden 1979, hvor han blev ansat på fuld tid til at tage sig af landsholdet. Når landsholdet ikke er samlet i Vedbæk består arbejdet i at planlægge træningssamlinger og udlandsrejser ned til mindste detalje, og derudover tager Simon Rasmussen sig blandt andet af old boys-landsholdet og af udlevering og indhentning at spillercertifikater til de danske klubber. Jobbet er hårdt i perioder, for det indebærer en del fysisk arbejde, når landsholdet skal til udlandet og spille - specielt når der er slutrunder. »Det er i mange tilfælde et pukkelarbejde. For eksempel når landsholdet skal have 50 kufferter á 20 kilo med på udlandsrejse med mange sæt træningstøj, kamptøj, fritidstøj og mad«, siger Simon Rasmussen. Men trods de slidsomme timer, sætter altmuligmanden pris på de mange oplevelser, han får lov at dele med landsholdsspillerne. »Det bliver jo et job som alle andre. Men det er meget alsidigt, og der er jo mange gode oplevelser, særligt i slutrunderne. Den første EM-slutrunde i 1984, første VM i 1986 og EM-guldet i 1992 er tider, man aldrig glemmer«, siger han.