Den amerikanske tennisspiller Serena Williams tabte i dag for første gang i Australian Open siden kvartfinalen i 2001. Williams tabte til slovakken Daniela Hantuchova, der sejrede med cifrene 6-1, 7-6. Det er første gang, at Hantuchova slår Serena Williams. Williams uden rytme Williams fandt aldrig ind i en rigtig rytme i løbet af kampen, der også var plaget af regnvejrsafbrydelser. 22-årige Hantuchova var for år tilbage nummer fem på verdensranglisten og blev set som den store komet. Siden fik hun problemer med livsstilen og har måttet tage pauser fra toptennisen. Og den langlemmede slovak er blot seedet 17 i årets australske Grand Slam-turnering. Sjarapova venter Hantuchova skal nok ikke sole sig alt for meget i sejren over Williams. I næste runde venter den russiske teenagestjerne Maria Sjarapova. Den fjerdeseedede Sjarapova var ond mod kroaten Kostanic i dagens kamp og lod blot kroaten få et enkelt parti. Davenport led i varmen Også den topseedede Lindsay Davenport er med i fjerde runde. Verdensranglistens 29-årige duks var ganske alvorligt overophedet i kampen mod sin 11 år yngre modstander Maria Kirilenko. Den lange amerikaner led i den ekstreme australske varme og måtte to timer og 20 minutter på at slide sejren i land i tre sæt. Davenport leverede hele 42 uprovokerede fejl, men fik altså til sidst lukket kampen til egen fordel på en dag, hvor turneringens overdommer Wayne McKewen så sig nødsaget til i en periode at indstille spillet på grund af varmen. Roddick stormer videre Hos mændene ser den Den amerikanske tennisspiller Andy Roddick fortsat ud til at have ramt storformen på det rette tidspunkt. Andenseedede A-Rod, som han kaldes i USA, var nådesløs mod sin franske modstander, kvalifikationsspilleren Julien Benneteau. Benneteau nåede blot at vinde fem partier i hele kampen, og den ensidige affære var da også hurtigt overstået til udelt glæde for den store fangruppe af bikiniklædte piger, der følger andenseedede Andy Roddick i Melbourne. Gaudio tabte til Santoro I fredagens øvrige kampe blev ottendeseedede Gaston Gaudio fra Argentina ekspederet ud af Fabrice Santoro fra Frankrig. Også fjerdeseedede David Nalbandian er videre efter sejr i fire sæt over finnen Jarkko Nieminen, der til daglig bor og træner i København.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
-
Elisabet Svane: Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Er det en joke?
-
Nu har økonomer regnet og sat tal på regeringens løfter
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Guide
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
Elisabet Svane svarer på læsernes spørgsmål
Det har været en vild uge i dansk politik. Politisk analytiker Elisabet Svane svarer på spørgsmål fra Politikens læsere klokken 11.00. Du kan allerede nu stille dit spørgsmål.
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























