Golfspilleren Tiger Woods vandt natten til onsdag den mest overbevisende sejr i turneringens historie, da første runde af hulspilsturneringen Accentur Match Play Championship blev afviklet i Carlsbad. Woods vandt de første ni huller i duellen mod canadieren Stephen Ames, og da tiende hul blev delt kunne Ames pakke golfudstyret sammen og gå tilbage til hotellet. Bjørn meldte afbud I næste runde møder Tiger Woods Robert Allenby fra Australien. Til gengæld skal Woods i denne turneringen ikke prøver kræfter med den tidligere verdensetter Ernie Els, da sydafrikaneren overraskende blev slået ud af den tyske veteran Bernhard Langer. Danske Thomas Bjørn skulle have spillet med i turneringen, der har deltagelse af verdens 64 bedste spillere, men Bjørn måtte på forhånd melde afbud på grund af en skade i nakken.
Tiger Woods ydmygede canadier
Lyt til artiklen