Peter Gade fik en af karrierens helt store sejre, da han lørdag besejrede sin onde ånd gennem flere år kineseren Lin Dan. Sejren kom i hus med cifrene 21-18, 19-21 og 21-19 i semifinalen i China Masters, som er en af sæsonens største turneringer med en præmiesum på 250.000 dollars. Gades onde ånd Lin Dan har gennem lang tid været regnet for verdens bedste badmintonspiller og ligget nummer ét på verdensranglisten. Peter Gade, der ligger nummer fire i verden, havde inden dagens kamp tabt de seneste otte opgør mod kineseren og ikke vundet over ham siden oktober 2002. Peter Gade er nu klar til finalen i Kina, hvor han møder en anden kineser Chen Jin, der vandt over Kenneth Jonassen i to sæt 21-16, 21-18.
Peter Gade fik ram på Lin Dan
Lyt til artiklen