For anden gang på under to uger risikerer Slagelse at blive straffet af Det Europæiske Håndbold Forbund (EHF). I lørdagens Champions League-kvartfinale mod Viborg HK fik Slagelses trænervikar Henrik Dudek råd og vejledning af Roskildetræner Peter Bruun Jørgensen. EHF undersøger sagen Det er muligvis i strid med internationale regler, og EHF undersøger nu, om forbundet skal rejse en disciplinærsag mod Slagelse. »Der var nogen, der gav gode råd til Slagelsebænken under kampen, og vi prøver at finde ud af, hvad der er foregået«, siger formand for EHF's turneringsudvalg Markus Glaser til TV 2 . I slutningen af denne uge falder afgørelsen i sagen, der for Slagelse er endnu et vindstød i det, der efterhånden må føles som temmelig stiv kuling i den gale retning. Direktør: Ingen kommentar Siden træner Anja Andersen 5. marts i protest trak sine spillere ud i omklædningsrummet midt i en kamp, er hun og klubben blevet ramt af karantæne og bødestraf fra Dansk Håndbold Forbund (DHF) og yderligere karantæne fra EHF. Hertil kommer, at klubben har følt sig svigtet af Divisionsforeningen, og desuden er holdet røget ud af Champions League. Slagelsesmilene er ikke store i øjeblikket, og det er lysten til at tale heller ikke. »Jeg har ingen kommentarer, du må ringe til vores pressechef«, er direktør og vikartræner Henrik Dudeks svar, da Politiken spørger til sagen om Peter Bruun Jørgensens trænerhjælp under lørdagens kamp. Pressechef: Ingen kommentarer Men pressechef Henrik Madsen er ikke mere snakkesalig. »Mig bekendt er der ingen sag, og jeg har intet at tilføje«, siger han. Han vil heller ikke uddybe, hvorfor der ham bekendt ikke er nogen sag. Træner: Ingen kommentarer Peter Bruun Jørgensen, træneren, der måske overskred reglerne med sin rådgivning, giver samme svar - ingen kommentarer. En lignende sag i den hjemlige turnering kan dog muligvis give Slagelse lidt opmuntring. DHF har nemlig netop afvist en protest over Anja Andersens indblanding i en 1. divisionskamp mellem Ydun og Roskilde i februar. Ydun hævdede, at Slagelsetræneren både hjalp til med udskiftningen under kampen og i pausen var med i Roskildes omklædningsrum, men ifølge DHF var denne indblanding ikke markant nok.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hvis du tror, at ulven er jydernes problem, skal du måske tro om igen
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Salg af lejligheder i københavnsk boligområde kaldes »pinligt og dybt problematisk«
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Da Pia Olsen Dyhr indtog talerstolen, kunne man tydeligt høre, at noget er i gære på Marienborg
-
Da jeg slettede Instagram, stod jeg pludselig med et uforudset problem
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lawand Hiwa Namo
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Debatindlæg af Lise Coermann Mathiesen og Rune Baastrup
Kronik af Sofie Risager Villadsen




























